Island ligger mellem Ishavet og Nordatlanten med ca 365.000 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen bor i hovedstaden Reykjavik. Ud over hovedøen findes der også ca. 30 mindre øer som også hører til Island. Island blev selvstændig republik i 17.o6.1944. Selvom Island blev kristent i år 1000, tror de stadig på elver, feer og trolde mm.
Island er geotermisk og vulkansk. Ligger på grænsen mellem den nordamerikanske og eurasiske tektoniske plade, der flytter sig fra hinanden med 2cm om året. Kystlinjen er 4970km lang. Der er nærmest ingen træer eller skove, dels fordi vikingerne byggede både af de store træer, huggede til brænde dels fordi vikingerne introducerede får som æder alt. En stående joke er; “Hvad gør man hvis man farer vildt i skoven? Man rejser sig op!”😂
Vi havde valgt en ny bustur som erstatning for den aflyste; “Golden circle Classic” ( den mest befærdede turistrute). Man kører rundt om en nationalpark, oprettet i 1928, og ser forskellige naturfænomener. Jeg er normalt imod sådan et koncept hvor man på ren kinesermanér hopper ud af bussen tager de obligatoriske billeder, hopper ind i bussen og kører videre til næste seværdighed. MEN det er praktisk når man ikke har så meget tid, og ikke selv har bil.
Dagens første stop var Pingvillir, 45 km øst for Reykjavik. Her findes et af verdens første folkeforsamlinger, parlament. Det blev grundlagt i år 930. Navnet Pingvillir betyder; Tingslette.
Derefter kørte vi ud til de berømte gejsere som findes grundet voldsom geotermisk aktivitet i undergrunden. I 196o´erne var den store gejser, “Geysir” i dalen Haukadalur aktiv, og i sin iver på at gøre dens udbrud mere regelmæssig hældte man sulfor i den. Sjovt nok blev den ødelagt, så nu må de nøjes med en mindre gejser, “Strokkur” der “kun” giver en 10-15m dampsøjle, men til gengæld hvert 5-10 min.
Sidste punkt på turen var det berømte vandfald “Gullfoss”. Det er floden Hvitá, der løber igennem vandfaldet. Vandet kommer fra gletsjeren Langjõkull 40 km længere væk.
Der findes mange andre og større vandfald end dette på øen.
Man ville have lavet dette vandfald til et elektricitetstværk, men en lokal kvinde truede med at begå selvmord i vandfaldet hvis det blev en realitet. I 1979 blev vandfaldet så fredet.
Vi fik kørt ca 290 km i dag, og har set mange smukke steder. Man er ikke i tvivl om at Island lever af turisme. Der ligger en souvenirbutik og et cafeteria med vammel lugt af friture ved hvert et lille udkigspunkt – og det bliver sgu lidt anstrengende at de maximerer udbyttet på naturen i den grad.
Ferien er ved at være slut. Det har været en fantastisk tur. Vi flyver hjem i morgen, lørdag.