Vi er landet midt i en meget hellig tid; Dashain Festival 2079. Det er en lidt anden tidsregning end i vesten. Den løber fra nymåne til fuldmåne. Der er kørt ca 1.4 mill indbyggere ud af Kathmandu denne morgen grundet festivallen, så der var nærmest ingen trafik da vi skulle ud. Vi havde morgenmad sammen med 3 andre fra gruppen; Agne en litaursk kvinde bosiddende i Stokholm, Chris fra England og Henk fra Holland.Vi fik hotettet til at skaffe 2 taxier som skulle køre os til Boudhanath Stupa også kaldet Chintaamani, “Juvelen, der kan opfylde ønsker”. Man siger at stupaen er bygget direkte på resterne af selve Buddha og er derfor det mest hellige sted for budhisterne. Man skal huske at gå med uret rundt. En omgang kaldes en kora. Man kan se orange buer på kuplen og hvis man ser det ovenfra ligner det kronbladene på en lotusblomst. Det er Buddaa´s øjne der er malet på tårnet. Hans næse er formet som et spørgsmålstegn. Jo flere spørgsmål man stiller des bedre. Han har også det trejde øje malet i panden. Jeg blev velsignet af en “meget kendt budhistpræst”, og det gav jeg selvfølgelig nogle penge for. Det sjove er at jeg faldt i en rigtig turistfælde. de lokale køber pengesedler hvor der kun er tryk på den ene side som de så giver til præsten hvorimod jeg selvfølgelig havde givet ham rigtige penge – må jeg leve lykkeligt og længe 😉
Derefter tog vi en taxi til Pashupatinath templet. Det var en kæmpe oplevelse. Her brænder man de døde. Liget bliver lagt på en masse brænde kun svøbt i et klæde. De pårørende går så rundt om afdøde oppe på platformen inden der bliver tændt op. Man starter altid med at tænde ild i munden på den døde da det er her man har taget det første åndedrag og det sidste. Det tager mellem 2-4timer at kremere en person. Asken bliver derefter skubbet ud i floden Gang som løber til Indien og ud i Ganges. De kremerer døgnet rundt alle dage. Man kunne tro at det var intimiderende for de pårørende at der står turister og glor på at deres kære bliver brændt men jo flere der ser på des større ære får de.
Tempelområdet er kæmpestort og der løber en del aber rundt. Folk giver dem desværre alt muligt at spise så de kan godt finde på at angribe besøgende. Det skulle så gå ud over mig. Jeg gik med en halvtom sodavand som en abe åbenbart ville have. Den angreb mig ud af det blå, men jeg nåede at afværge så den fik kun slået fingrene i min underarm uden at der gik hul. Vildt.
Dagens sidste tempel var Abetemplet eller Swayamblu Stupa. Det er Budhas øjne der er malet på Stupaen samt det tredje øje hvormed han kan se ind i sig selv. Toppen er bygget af 13 ringe, der symboliserer 13 niveauer af viden inden Nirvana.
Der er ankommet 2 mere til gruppen, så vi alle skulle mødes på en lokal restaurant til aftensmad. Vi gik fra vores hotel og derhen. Ca 30 min i nærmest total mørke for der er ingen gadelygter. Jeg ville aldrig have fundet det sted alene. Det ligger i Thamel og oppe på 2.sal. De 2 nye er Craig og Kate, et yngre ægtepar fra England.
Hej Anette
Fedt at kunne følge med denne gang!
Hej Ann. Fedt at du gider læse med 🙂