Dag 4 Yukon

I nat kom der både torden og regn, men det kunne overhovdet ikke ses da vi stod op. Bortset fra da vi skunne køre, for der lå et væltet træ og mange grene i indkørslen som lige skulle fjernes først.

I dag skulle vi køre til Mount McIntyre for at cykle. Det blev en megahård start hvor de fleste af os gik i 75min før vi kunne begynde at cykle lidt for så at stå af igen og gå videre😰😰 Det var til gengæld en smuk udsigt men lige i øjeblikket kunne jeg godt have været udsigten foruden 😉

Vi var helt oppe over trægrænsen, ca 1327moh, så vi kravlede/gik ca 700 højdemeter på de 75 min. men heldigvis skulle vi ned igen og igennem skoven. Lækker downhill med mange rødder og sten. Det var udfordrende men sjovt. Jeg kunne dog ikke nå at tage billeder af det.

Gruppen er helt vilde med at svømme, så efter cykling kørte vi til Long Lake hvor de kunne få en dukkert. Vi var ret sent “hjemme” så vi fik først aftensmad kl. 19.30. Bagefter var vi ovre til naboen, som er kunstmaler. Hun har nogle ret flotte billeder hængende i Lodgen – men de er også dyre. Det var sjovt lige at komme forbi hendes atelier.

I morgen er “hviledag”. Det vil sige vi skal ud og sejle kano på en sø. Det skal nok blive sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.