Pipstorn skov

Ferie i det danske ganske land. 🙂

Hvor er Danmark bare smuk, og vi har så mange fede, sjove og flotte steder. Man behøver ikke nødvendigvis at tage til udlandet for at nyde naturen eller få (næsten) gratis oplevelser.

Dagens MTB-tur gik til Pipstorn skov, ved Fåborg Skoven er ejet af Holstenhuus Gods, og det kostede den nette sum af 10kr, at cykle en dag.

Ud over MTB-sporet har Godset sammen med Fåborg kommune gjort rigtig meget for, at området omkring og i skoven skulle blive attraktivt for alle som vil have oplevelser i naturen. Der er opsat shelter man kan leje, faste O-løbsposter og en motorikbane.

Flotte svampe på en stub

Det er et kort spor på ca. 4.5 km som vi aldrig har været på før. man har kun bygget spor ret få stedet, og ellers er det naturligt. Det har et dejligt flow, og er til tider snævert ind imellem træerne. Små plankebroer er langt over nogle små vandløb. Bevoksningen er ret forskellig med både løv- og nåletræer. For eksempel er der store bøgetræer tilbage fra 1869. Til trods for, at det har regnet en del de sidste par dage var der overhovedet ingen mudder eller vandpytter. De sten, der ligger på sporet er faktisk tilbage fra sidste istid. Lidt vildt at tænke på. Lige pludselig er de ikke så irriterende 😉 Vejret var dejligt selvom der var ret stor luftfugtighed. Sveden sprang da også på hele kroppen, og myggene havde en fest 🙁

Det viser sig, at denne lille skov indeholder den tætteste koncentration af oldtidsminder på Fyn med bl.a. stendysser og gravhøje. I virkeligheden var der først kirkegård i 4000 år – derefter voksede der en skov op.

Veterantog mellem Fåborg og Korinth

Vi var sågar heldige at se det gamle veterantog, der kører mellem Fåborg og Korinth. Togruten startede tilbage i 1882, og skulle oprindeligt bruges som forbindelsesled til Tysklands jernbaner via Als.

Langs jernbanen har man lavet en ny 2 km lang natursti ind til Fåborg by.

Alt i alt en rigtig dejlig tur – og så blev vi oven i købet klogere på noget af den danske historie.

Svanninge Bakker

Ferien betyder at vi vil cykle nogle spor i Danmark som vi enten ikke har været på før eller det er lang tid siden vi har cyklet.

Det var et dejligt gensyn med Svanninge Bakker, og det Orange spor vi havde i dag. Det er meget længe siden vi har kørt på dette spor, men det var stadigvæk sjovt. Vejret var varmt og trykkende. Vi venter bare på torden eller regnvejr.

Sporet er ca. 6.5km langt med omkring 150hm. Sværhedsgraden er middel til svær, og det gør da ikke noget hvis man er i nogenlunde form da der kommer nogle lede opstigninger. Sporet ligger i det såkaldte Svanninge Bjerge som sammen med Sollerup skov er det største sammenhængende skov-og naturområde på Fyn. Det er virkeligt smukt og med græssende kvæg, der laver naturpleje.

Min nye elektriske dropper-post var løbet tør for strøm, så det blev en lidt langsommere tur end ellers. Man vænner sig utrolig hurtigt til en dropper-post – lidt ligesom jeg ALDRIG vil undvære mig full suspension. Det er stor komfort.

Djævlesporet MTB, Lystrup skov

Det er altid sjovt, at prøve nye spor.

Vi har længe talt om, at skulle køre Djævlesporet på Sjælland ved Slangerup, og da muligheden bød sig slog vi til.

Sporet er bygget af “Snake City Devils MTB”. Der er helt naturlige singletracks med mange berms. Der er mulighed for ca. 380hm, hvilket er ret godt klaret i Danmark. Sporet er delt i 2 sløjfer og tilsammen ca 14 km. Der er alt hvad man ønsker sig af tekniske finesser, mange sving og gode op- og nedkørsler.

Vi nåede dog kun den ene sløjfe for vi blev jagtet af et hidsigt torden- og regnvejr. Derfor nåede jeg heller ikke at tage nogle billeder, men så er der jo en plausibel grund til at tage tilbage til sporet. Det er helt sikkert, at sporet er værd at vende tilbage til.

Staurby spor

Hurra i dag har vi kørt på et nyt spor.

Vi kørte mod Middelfart og ind til Staurby sporet. Det er ikke så langt, men de har virkelig fået maksimalt ud af det. De har lige tilføjet en ny rockgarden og nogle step ups.

Der er masser af flowstykker. Man tror hele tiden der kommer “pay-back time” for alt det nedadgående flow – men det gør der ikke eller rettere sagt man opdager det ikke. Det føles nærmest hyggeligt fordi man kører i små alleer inde under træerne, hvor man har hugget de nederste grene af mens resten af trækronen står der endnu.

Sporet er ført rundt om et stykke skov så dyrelivet kan få fred i midten. Vi så en stor hare springe op ad en skråning og en lille fugl flyve op ad en rådden træstub, hvor den havde sin rede. Jeg var desværre ikke hurtig nok til at tage billeder af dem.

hul ned til en fuglerede

Det var ellers lige før vi ikke kom afsted. Det regnede meget tæt mens vi pakkede bilen, men vi håbede på, at når vi kom derover så var vi måske så heldige at det ville holde op med at regne. Og sørme om ikke heldet var med os. Det blev tørvejr og det var lige før solen kom frem.

Det blev til 2 ture rundt på det nye spor og det er bestemt ikke sidste gang vi cykler der.

Huggeren igen :-)

Det er bare så superfedt et spor de har lavet 🙂 🙂 at man bare kan køre det igen og igen.

I dag var ingen undtagelse. Der er drænet godt og træerne skærmer sporene for alt for meget regn. Alt er bare så dejligt grønt og skoven dufter bare dejligt. Inde i skoven kan man se resterne af rævens festmåltid for der er fjer over det hele.

Søndag på “Huggeren”

Det er igen længe siden vi har været ude at cykle. Haven trængte til lidt “TLC”, og så har det regnet når vi ville ud at cykle. I dag gik turen igen til Skovhuggeren ved Svendborg. Der går nogle meget dygtige sporbyggerne dernede, og de laver til noget om eller bygger mere.

Det er bare superfedt at der er nogle kompetente folk som gider gå og lave nogle vi andre kan få glæde af. For eks. har de lavet ny rockgarden med nogle kæmpestore sten.

Derudover er de ved at lave noget nyt som jeg ikke ved hvad ender med eller også har de bare fældet noget skov, da der jo er kommerciel skovdrift. Det ligner lidt Langesø´s nordspor.

En lille sjov udnyttelse af et par væltede træer, hvor man enten kan cykle under eller over:

Vi kørte også i en rockgarden som de lavede sidste år og hvor de har tilføjet nogle broer.

Selvom vinden var lidt kølig stod solen højt på himlen og det har været en fantastisk tur.

Påsketure

Vi har ikke været ude at cykle siden vi kom hjem på grund af meget arbejde og en hidsig halsbetændelse. Nu hvor påsken står for døren og det IKKE regner så skal vi da have fundet cyklerne frem igen.

Lørdag kørte vi til Langesø for at tage Nordsporet. Det er rigtig længe siden vi har kørt det spor. Man har fældet “de 7 små dværge” for at gøre plads til nogle federe op- og nedkørsler med nye berms. Det skal nok blive godt, men lige nu ser det meget barberet ud.

Søndag kørte vi så vores klassiske tur ud til Davinde grusgrav og rundt om Ibjerg. Der var masser af små lam. Mega hyggeligt.

07.03.19. Grand finale. Dag 11.

I dag var sidste cykeldag i Chile og Patagonien. Al bagage skulle pakkes igen, for den allersidste nat skulle tilbringes et andet sted.

Det blev en episk tur, hvor der var udsigt til Torres del Paine næsten hele tiden. Vi startede ved Lago Toro. Vejret var fantastisk bortset fra meget vind som først var modvind, men som dagen gik blev til sidevind og til sidst medvind. Den kraftige sidevind fik revet mig med af sporet så jeg væltede ned af skråningen. Det var ikke så fedt. Desuden mistede jeg min cykelkomputer 🙁

Turen dækkede noget af den vestlige del af parken. Pumaen var desværre ikke at se, men vi har set 4 af 5 dyr ; nanduer, guanacoer, sølvræve og kondorer. Helt vildt. Derudover var der selvfølgelig også andre dyr. Blandt andet en stor rovfugl; Caracara (stribet gribbefalk) som er ret fræk og minder om Kea´en fra New Zealand samt flamingoer.

Cyklerne skulle pakkes sammen inden vi kørte til vores allersidste overnatning, Estancia Tercera Barranca, som lå 1.5 times kørsel i nordøstlig retning. Et virkeligt øde sted hvor de var ved at grille et helt lam til vores aftensmad, uhm. Ude i haven gik et lille stinkdyr omkring.

Det har været en teknisk meget udfordrende tur for mig – men alle de blå mærker og pedalstemplerne værd.

Torres del Paine i solnedgang

I morgen fredag er det bare tidligt op for, at flyve hjemad.

Tak fordi du læste med 🙂

06.03.19. Torres del Paine tur. Dag 10.

Det havde igen regnet det meste af natten, og der var så koldt at det faldt som sne på bjergene – meget smukt.

I dag var virkelig spændende. Vi blev som vanligt transporteret til udgangspunket for dagen tur. Vi startede med at gå op til et vandfald, for derefter at gå om bord med cyklerne på en katamaran ekskusivt hyret til os. Efter 30 min sejlads blev vi læsset af og så var det ellers bike ‘n’ hike lige lodret op. Udsigten var fantastisk ud over Laguna Azur. Det meste var singletrack hvor kun parkens dyr har gået. Det betød at der var masser af buske på begge sider af sporet som med tiden er blevet lidt en grøft pga errosion – lidt svært at pedalere i. De sidste 15 km af turen var dog på flad slette med modvind.

Frokosten blev indtaget ved søen efter en fantastisk nedfart, hvor man kunne have fået rigtig meget fart på hvis ikke lige det var fordi et dyr med store tænder som en muldvarp havde gravet uendeligt mange huller som man virkelig skulle passe på man ikke kørte ned i eller fik ramt forkert. Hele vejen tænkte jeg dog på at “bingovingerne” blev motioneret 😉

Frokost inden vi skulle tilbage til teltlejren

05.03.19. Patagonian singletrack. Dag 9.

Det havde blæst og regnet hele natten og flere havde frosset. Tøjet var nærmest klamt at komme i. I domen var en lille varmeblæser, men den startede først kl 08.00 da den fik strøm fra en generator, som kun kørte mellem 8-23.

Efter morgenmaden smurte vi madpakker til dagens cykeltur.

Endnu en gang pakkede vi bus og trailer for, at køre 1.5time til udgangspunket for dagens tur, Lago Pehoè.

Nationalparken er gigantisk stor ( på størrelse med Fyn), og sammen med 11 andre beskyttede områder udgør de 6.7 mill hektarer!!!. Det er et paradis for hikere og bjergbestigere. Bjergene i parken er ikke så høje – ca. 3000meter, men vejr og terræn gør, at kun 5 personer indtil videre har besteget det højeste bjerg – så det er ikke for amatører. Der kommer ca 255.000 turister om året til denne park – og der er ikke noget affald nogen steder. Der er dog ikke mange mountainbikere blandt turisterne. Parken kom på UNESCO’s liste over Biosfærereservater i 1978.

Den Grå gletsjer er den tredje største mængde vand/sne efter Antarktis og Grønland. Farven kommer fra de sedimenter, primært moræneler, som ismassen skraber af og fører med sig ud i søen. Der er derfor intet liv i søen.

I 1880 udkom den første rejsebog om Patagonien skrevet af frøken Florence Dixie. Hun omtalte de nu berømte 3 Blå Tårne/Torres del Paine som Cleopatra’s needles. Tårnene er af granit.

Overalt står træer som indtørrede monumenter over en kæmpe ildebrand forårsaget af en dum hiker, der i 2015 satte ild til noget toiletpapir. I 3 dage kunne man ikke komme til, at slukke branden pga vind, og 176km2 skov udbrændte. Træerne vokser kun en ca 1 cm om året, så det kommer til at tage mange år før skoven bliver genoprettet. Heldigvis laver man forsøg med at vokse træer i drivhuse for derefter, at sætte dem ud i klynger beskyttet enkeltvis af plastikrør så dyrene ikke spiser de friske grene og blade.

Noget af det sjove og spændende ved sådanne ture er jo også at møde andre mennesker. Her i campen er foruden vores gruppe, 2 englændere på vandretur og et amerikansk par på vandretur. Den amerikanske mand har faktisk været et ½år i Danmark pga sin biologiuddannelse. Han laver videnskabelige podcasts til børn. Hans kæreste er oprindelig skovrider, men tog en uddannelse som jurist fordi det andet var for fysisk hårdt og hun kunne ikke tjene ret meget. De var vældig interesserede i Danmark, og hun fik opskriften på rugbrød, for det havde han fablet om lige siden de havde mødt hinanden.