Dag 7, Yukon.

Sidste cykeldag!!. Vi blev kørt til Carcross igen, men denne gang blev vi kørt endnu længere op så vi ikke skulle cykle/gå lige så langt. Vejen var faktisk kørebar så vi nåede udsigtspunktet efter 35 min opad.

Efter at have nydt udsigten cyklede vi samme vej tilbage for derefter at cykle på sporet i skoven. Vi havde lige en enkelt punktering – vildt med kun 1 på en uge med 11 gæster og 2 guider, men alle andre kører også “tubeless”. Superfedt spor med masser af nedad og små hidsige opkørsler. Masser af rødder og sten, og masser af blød skovbund med fyrnåle. Vinden var fakrisk ret kold så jeg måtte have min vindvest på. Lungerne fungerede heller ikke så godt i dag, men jeg håber det giver ekstra på den anaerobe træningskonto 😀

Der var selvfølgelig nogle som gerne ville svømme igen i dag selvom der nærmest var små skumtoppe på søen i Carcross. Vi andre fejrede afslutningen på turen med en kop kaffe og en kold fadøl. Da vi skulle køre hjemad igen kom vi forbi verdens mindste ørken “Carcross Desert”, som kun er ca 2.6 kvardatkilometer lang meget tæt på Bennet-søen. Her kan man Sandboarde om sommeren og snowboarde om vinteren. Sejt!

Vi er de eneste som stadig har mere ferie. Alle andre rejser hjem lørdag eller søndag og skal på arbejde mandag.

Det har været en superfed mtb-tur til Yukon. Gruppen har været utrolig behagelig – alle har talt med alle. Maden har været fantastisk og der var rigeligt af den. Sulvian og Steve har været gode til at guide og fortælle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.