Så var det sidste dag i Vancouver. I morgen går med at flyve til Island, hvor vi lander d.14/7-22. Vi flyver mod tiden så jeg håber ikke vi får alt for meget jetlag??
I dag ville vi se Millinium porten og Dr Sun Yat-Sen Classical Chinese Garden.
Haven skulle være den første autentiske kinesiske have udenfor Kina. Den er opbygget med Yin-Yang som tema; lys-mørke, solidt-tomt, hårdt-blødt osv. Haven blev bygget med specielt importerede byggematerialer som et kinesisk-canadisk samarbejde. Sun Yat-Sen (1866-1925) var revolutionær og havde stor indflydelse på dannelsen af republikken Kina.
Derefter gik vi ned til Yaletown, der er gået fra at være et indutrikvarter til et hipsterkvarter via byfornyelse med mange restauranter, markeder, Seawall walkway og Roundhouse-museet der huser et kæmpe lokomotiv fra 1886. Vi satte os ned til vandkanten for at se på mennesker. Vi så denne lille sjove sø-bus.