Tirsdag 11.10.22

Vi stod tidligt op og fik en masse tøj på. Vi fik lov til, at se bederummet, men måtte ikke tage billeder. Der stod en af 3 tilbageværende store lerfigurer af Maitreya. Man tror på at hvis man har besøgt dette kloster så vil ens tur være velsignet. Vi blev i hvertfald velsignet med smuk og barsk natur.

Annapourna

Vi skulle køres til det samme sted som i går, men cykle i en anden retning. I går var der kun en bil på parkeringspladsen, men i dag var hele pladsen propfuld fordi man har fået ryddet vejene så meget at de troende der skulle besøge et af de mest hellige templer er ankommet.

Vi startede med at cykle en lille stykke, men så begyndte det at gå opad, og alle måtte gå hele eller delvist hele turen svarende til 3 km. Det tog os 1½time. Hvis vi havde fået alle cykeldagene med og vænnet os til højderne ville det have taget ca. 45 min. Alle hev efter vejret. Det er lige som om hovedet og resten af kroppen er holdt op med at kommunikere. Da vi kom op til toppen var der heldigvis varm the og kiks. Derefter var det bare nedad. Vi kørte forbi der hvor man går ind til budisttemplet i Muktinath 4300moh og på den anden side var der utallige bedeflag op af bjergsiden. Farverne symboliserer; ild, vand, luft, jord og himmel. På alle flag er trykt den samme bøn og man håber at vinden blæser flaget i stykker og bærer bønnen med sig. Vi skulle også over en hængebro. Der var alle ikke lige komfortable med. Vi har allerede prøvet det en del gange i New Zealand.

Vi holdt en pause på Cafe Nirvana hvor vi fik the, kiks og forskellige slags æbler skåret ud i både. Ejeren også væver tørklæder mm af merinould. Virkelig smukke sager. Hun satte sig ved væven så vi lige kunne se hvordan hun gjorde. Det var begyndt at regne så vi tog den lige vej tilbage til klosteret. Det vil sige asfalt. Jeg har aldrig kørt så stærkt på cykel før. Det var lidt vildt.

Efter vi havde fået et bad (der var stadig pivkoldt), kørte vi til Kalopani for at overnatte. Her var der mindst lige så koldt men intet elektrisk sengetæppe. På turen dertil, skulle vi over en vej der desværre var skyllet væk af vandmasserne. Selvom der manglede 10 m vej og vandet stadig fossede ned af bjerget besluttede buschaufføreren at han godt kunne køre over. Vi fik lige et par ekstra passagerer med over.

Motorcykel krydser også “vejen”.

I morgen er sidste cykeldag. Det er lidt mærkeligt at ferien er ved at være forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.