Dag 7, Vancouver

Dagen i dag er i bogstavligste forstand gået med at gå. Vi tog igen metroen til downtown for at gå Stanley Park rundt. Parken er en halvø, der ligger i den nordlige del af Vancouver, og bliver kaldt byen´s grønne åndehul på 400 hektarer. Der er ca 9 km rundt, og der er masser af muligheder for at gå ind i selve parken. Parken åbnede officielt i 1888. Der er også et lille akvarium i parken.

Der var utrolig lavvande da vi begyndte at gå, men efterhånden steg vandstanden ret kraftigt. Fuglene havde bestemte måder at finde føde på. Det var sjovt at se på.

Parken har sin egen lille havfrue som de kalder “Girl in wetsuit”.

Vi lavede en lille afstikker fra Seawall-ruten ind til Beaver Lake i et naivt håb om at se bævere. Det gjorde vi naturligvis ikke, men det var en smuk tur rundt om søen alligevel.

Videre ude på turen rundt kommer man forbi “Siwash Rock”. ca 32 million år gammel rock outcropping (har ikke et dansk ord). Ifølge en Squamish First Nation legende er stenen en transformeret mand – en belønning for uselviskhed. I dag vokser der 3 små træer på toppen af stenen. I baggrunden er der mange skibe der er ved at sejle ud i Stillehavet.

Vi gik lidt på tværs igennem parken da vi var ved at være trætte af at gå langs vandet. Vi ville gerne se Rosenhaven.

Fødderne er helt slidt, men det har været en dejlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.