Søndag 09.10.22

Endnu en gang skulle vi tidligt op for at forsøge at flyve til Jomsom. Det er top-frustrerende at skulle vente for det betyder at det vi egentlig kom til Nepal for bliver skubbet længere og længere væk. Vi fik (selvfølgelig) at vide at flyet var forsinket så vi hang ud ved poolen til kl. 11. Guiden havde forsøgt at finde nogle helikoptere, der kunne transportere os til Jomsom, så lige pludseligt skulle det gå stærkt for der var lige et tidsvindue hvor vi kunne flyve. vi pakkede lynhurtigt om så vi kun havde det allermest nødvendige med samt cyklerne og skyndte os at køre til lufthavnen som heldigvis kun ligger 10 min fra hotellet. Da vi kommer til terminalen får vi at vide at det ikke kan lade sige gøre alligevel. Så går vi tilbage til bilerne kun for at blive kaldt tilbage af personalet som siger at vi flyver alligevel. Vi når igen næsten hen til terminalen men får så igen at vide at det ikke kan lade sig gøre. Så kører vi tilbage til hotellet og får nogle nye reservationer på værelserne. Spiser nogle snacks, skifter til cykeltøj og får en shuttle-tur op, så vi i det mindste kan cykle en lokal tur. Alle private helikoptere er beordret op til Mustang-regionen for at hjælpe med at fragte skadede mennesker ned pga jordskred.

Dejlig tur med mindre mudder end forleden. Vi går i bad og går ud i byen for eventuelt at shoppe lidt. På vejen tilbage går John til en rigtig barber, for at blive klippet, barberet med en rigtig ragekniv og få massage. Fantastisk til 3000 rupies.

Vi er nogle jubelidioter med en tro på at det nok skal lykkes at komme til Jomsom og cykle i nedre Mustang, så vi skal tidligt op igen i morgen, og forhåbentligt tage nogle helikoptere som vil, kan, skal flyve?????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.