Vi stod op tidligt for vi skal på “game drive”. Dvs vi bruger bussen til at køre rundt i det tørre Huab flodleje for at se efter vildt. Så vi havde spist og pakket bussen kl. 08.30. Vi krydser fingre for at vi får set nogle elefanter. Disse dyr er begrænset til at migrere om og ned i dette flodleje pga mennesker, men de ser ud til at trives. Deres stødtænder er dog slankere end elefanter fra f. eks Botswana fordi deres kost er ensidig, da de kun spiser Annatræernes frugt.
Til en start så vi 5 giraffer spise morgenmad lige så fredeligt. Bare slentre rundt til de forskellige træer.
HURRA! Endelig så vi også elefanter. 2 store han-elefanter som også bare hang ud i flodlejet og fik sig lidt at spise.
De kan veje 4-6 tons og blive op til 75 år gamle. Det er de gamle matriaker der leder flokken. Elefanter kan tage en powernap stående, men de kan også lægge sig ned for at sove – men aldrig alle familiemedlemmer på en gang.
På vej ud til næste overnatningssted kørte vi ind i en Darmalandlejr for at give vores overskud af mad til lejrens børnehave. Fædrene er chauffører og/eller guider og resten af familien bor i lejren. Hele Damaraland tilhører de sidste nomader og ikke staten.
Først kørte vi 30km på grusvej og så kom der yderligere 160km på asfalt inden vi fik frokoet. Derefter besøgte vi en farm der har taget noget land fra en Himbaklan. Vi blev guidet rundt at en Himbamand, hvilket er lidt usædvanligt for der bor primært kvinder og børn i en nomade landsby. Mændene er ude i det fri med dyrene. De bygger en ny landsby op hvert halve år, men her har de dog fået lov til at bo permanent( og fungere som et levende museum). En landsby er altid bygget op i en cirkel hvor der er en fold i midten til de geder som kvinderne kan malke, derefter på linje kommer høvdingens hus og det har udgang mod folden og imellem huset og folden brænder altid et bål – den hellige ild. Kvinderne holder op med at vaske sig efter første menstruation. Derefter tager de kun såkaldte røgbade hvor de tænder et lille bål med duftende urter morgen og aften for at blive indhyllet i røgen. Det kan jo i vores øjne og ører lyde megaulækkert, men man skal nok lige se tingene i et større perspektiv. Vand er en mangelvare her i Namibia. Mange steder borer de 600 m ned for at finde vand. Desuden har røg en desinficerende effekt, og sammen med den “solcreme” af dyrefedt og okker holder de også huden beskyttet.
Der var ingen af os der var helt vilde med at tage en masse billeder. Det føltes forkert.
Vi skal bo i en lejr tæt på Etosha Nationalparken.