Vi kom i Hallingskoven både lørdag og søndag i denne weekend. 2 ret forskellige oplevelser angående vejret. Lørdag var det meget tåget og ret køligt, mens det søndag var solskin og frostklart.
Grusgraven er altid en udfordring – virkelig god træning!
Den tekniske del om søndagen gik med, at øve “step up´s” – det er ikke jordens nemmeste øvelse hvis du spørger mig.




Årets første tur gik rundt om Davinde grusgrav. Det var ret fugtigt og tåget, så vi bryggede en kande kaffe som vi kunne nyde i et shelter – superhyggeligt. Et par graders “varme”, men nærmest vindstille – så bliver det jo alligevel en skøn tur. Naturen er også smuk når det er tåget.
