I dag er der en sandsynlighed for at se “The Big Five” som består af; Elefant, næsehorn, løve, leopard og bøffel. Udtrykket blev “opfundet” af storvildtjægere og henviste til at det var de 5 sværeste dyr at nedlægge. til fods. Vi skal heldigvis kun bruge kamera og bus til at lede efter disse fantastiske dyr, og forhåbentlig se mange andre dyr også.
Etosha National Park er 350km fra vest til øst og har 114 pattedyrsarter, 380 arter af fugle, 800 forskellige arter af planter samt 110 reptilerarter og 16 arter amfibiearter, men der er også 20.000 kvadratkilomer at boltre sig på. Parken har været større, men man har løbende inddraget jord fra 1907-1970 for at kunne imødekomme behovet for land til kvæg.
Med store forhåbninger er der afgang fra lodgen kl. 07.00 for at være der så tidligt som muligt og alligevel undgå køen indtil parken. Portene til denne kæmpestore og indhegnede park åbnes og lukkes ved solopgang og nedgang. Parken er fyldt med store og små Mopanetræer. Bladene minder om Kudu-klove. Himba-folket koger bladene og drikker vandet hvis de har ondt i maven. De brækker en lille gren af træet og tygger på den for på den måde at få børstet tænder. Når det regner kommer der en larve, mopane worm som udvikler sig til sommerfuglen Gonimbrasia belina. Nomaderne spiser disse laver for at få et proteintilskud. Larverne bliver tørret i solen og malet til mel eller bare spist som snacks. Ud over nedenstående dyr så vi også kort bustard fugl og nothern black korhaan fugl. Og endnu flere elefanter.







