Måned: juli 2022

Island ligger mellem Ishavet og Nordatlanten med ca 365.000 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen bor i hovedstaden Reykjavik. Ud over hovedøen findes der også ca. 30 mindre øer som også hører til Island. Island blev selvstændig republik i 17.o6.1944. Selvom Island blev kristent i år 1000, tror de stadig på elver, feer og trolde mm.

Island er geotermisk og vulkansk. Ligger på grænsen mellem den nordamerikanske og eurasiske tektoniske plade, der flytter sig fra hinanden med 2cm om året. Kystlinjen er 4970km lang. Der er nærmest ingen træer eller skove, dels fordi vikingerne byggede både af de store træer, huggede til brænde dels fordi vikingerne introducerede får som æder alt. En stående joke er; “Hvad gør man hvis man farer vildt i skoven? Man rejser sig op!”😂

Vi havde valgt en ny bustur som erstatning for den aflyste; “Golden circle Classic” ( den mest befærdede turistrute). Man kører rundt om en nationalpark, oprettet i 1928, og ser forskellige naturfænomener. Jeg er normalt imod sådan et koncept hvor man på ren kinesermanér hopper ud af bussen tager de obligatoriske billeder, hopper ind i bussen og kører videre til næste seværdighed. MEN det er praktisk når man ikke har så meget tid, og ikke selv har bil.

Dagens første stop var Pingvillir, 45 km øst for Reykjavik. Her findes et af verdens første folkeforsamlinger, parlament. Det blev grundlagt i år 930. Navnet Pingvillir betyder; Tingslette.

Derefter kørte vi ud til de berømte gejsere som findes grundet voldsom geotermisk aktivitet i undergrunden. I 196o´erne var den store gejser, “Geysir” i dalen Haukadalur aktiv, og i sin iver på at gøre dens udbrud mere regelmæssig hældte man sulfor i den. Sjovt nok blev den ødelagt, så nu må de nøjes med en mindre gejser, “Strokkur” der “kun” giver en 10-15m dampsøjle, men til gengæld hvert 5-10 min.

Sidste punkt på turen var det berømte vandfald “Gullfoss”. Det er floden Hvitá, der løber igennem vandfaldet. Vandet kommer fra gletsjeren Langjõkull 40 km længere væk.

Der findes mange andre og større vandfald end dette på øen.

Man ville have lavet dette vandfald til et elektricitetstværk, men en lokal kvinde truede med at begå selvmord i vandfaldet hvis det blev en realitet. I 1979 blev vandfaldet så fredet.

Vi fik kørt ca 290 km i dag, og har set mange smukke steder. Man er ikke i tvivl om at Island lever af turisme. Der ligger en souvenirbutik og et cafeteria med vammel lugt af friture ved hvert et lille udkigspunkt – og det bliver sgu lidt anstrengende at de maximerer udbyttet på naturen i den grad.

Ferien er ved at være slut. Det har været en fantastisk tur. Vi flyver hjem i morgen, lørdag.

Dagen gik med at rejse. Fra hotellet som lå i selve lufthavnen. Indtjekke bagage, og få cykeltaskerne undersøgt for narko inden de kunne afleveres. Så igennem sikkerhedskontrollen og så vente på at kunne gå ombord.

Vi fik en mail om at vores arrangerede bustur om 2 dage med efterfølgende hvalsafari var aflyst. Det var virkeligt nedslående for vi kunne godt have nået en hvalsafari i Vancouver, men gjorde det jo ikke for vi troede vi havde en aftale. Vi skyndte os at bestille en anden hvaltur, som skulle være den dag vi landede i Island.

Tid er et underligt fænomen. Vi skulle flyve fra Vancouver kl. 15.35. Flyvetiden var 6.5 timer, men vi landede i Island kl. 06.10. Det er lige til at blive forvirret over. Ingen af os kunne sove, så vi var lidt skeløjede da vi kom til hotellet i Reykjavik. Værelset var desværre ikke klart, så vi hang i receptionen fra kl. 08 til 12.30, før vi blev hentet til hvalsafari.

Det var et stort skib vi skulle ud på havet med. Der solskin og var nærmest vindstille. Vi sejlede næsten en time før ryggen af den første hval kunne ses – og det var det eneste jeg fik øje på, på denne tur. Der var 3 andre kæmpestore skibe samt 3 RIB speedbåde, der kommunikerede med hinanden om hvor hvalerne var. Det lignede sgu mere et forfølgelsesløb end noget andet. Jeg må indrømme, jeg har det lidt ambivalent med den slags aktiviteter. Det kan godt være vi var på et stort skib, der ikke manøvrerer hurtigt, men larmen i vandet fra propellerne er der jo.

Ifølge kaptajnen så vi noget så sjældent som en finhval og hendes kalv, mange delfiner og pukkelhval samt blås.

Jeg gør det aldrig igen. Så vil jeg hellere nyde billederne fra BBC.

Så var det sidste dag i Vancouver. I morgen går med at flyve til Island, hvor vi lander d.14/7-22. Vi flyver mod tiden så jeg håber ikke vi får alt for meget jetlag??

I dag ville vi se Millinium porten og Dr Sun Yat-Sen Classical Chinese Garden.

Haven skulle være den første autentiske kinesiske have udenfor Kina. Den er opbygget med Yin-Yang som tema; lys-mørke, solidt-tomt, hårdt-blødt osv. Haven blev bygget med specielt importerede byggematerialer som et kinesisk-canadisk samarbejde. Sun Yat-Sen (1866-1925) var revolutionær og havde stor indflydelse på dannelsen af republikken Kina.

Derefter gik vi ned til Yaletown, der er gået fra at være et indutrikvarter til et hipsterkvarter via byfornyelse med mange restauranter, markeder, Seawall walkway og Roundhouse-museet der huser et kæmpe lokomotiv fra 1886. Vi satte os ned til vandkanten for at se på mennesker. Vi så denne lille sjove sø-bus.

Dagen i dag er i bogstavligste forstand gået med at gå. Vi tog igen metroen til downtown for at gå Stanley Park rundt. Parken er en halvø, der ligger i den nordlige del af Vancouver, og bliver kaldt byen´s grønne åndehul på 400 hektarer. Der er ca 9 km rundt, og der er masser af muligheder for at gå ind i selve parken. Parken åbnede officielt i 1888. Der er også et lille akvarium i parken.

Der var utrolig lavvande da vi begyndte at gå, men efterhånden steg vandstanden ret kraftigt. Fuglene havde bestemte måder at finde føde på. Det var sjovt at se på.

Parken har sin egen lille havfrue som de kalder “Girl in wetsuit”.

Vi lavede en lille afstikker fra Seawall-ruten ind til Beaver Lake i et naivt håb om at se bævere. Det gjorde vi naturligvis ikke, men det var en smuk tur rundt om søen alligevel.

Videre ude på turen rundt kommer man forbi “Siwash Rock”. ca 32 million år gammel rock outcropping (har ikke et dansk ord). Ifølge en Squamish First Nation legende er stenen en transformeret mand – en belønning for uselviskhed. I dag vokser der 3 små træer på toppen af stenen. I baggrunden er der mange skibe der er ved at sejle ud i Stillehavet.

Vi gik lidt på tværs igennem parken da vi var ved at være trætte af at gå langs vandet. Vi ville gerne se Rosenhaven.

Fødderne er helt slidt, men det har været en dejlig dag.

Så er der dømt storbyferie. Vi stod lidt sent op, fik morgenmad og tog metroen til den sidste station. Man ender på Waterfront station og det er nærmest lige ned i haven. Her ligger der 3 store krydstogtskibe. Der er lidt ballade omkring disse skibe for flere canadiske aktivister mener at de bruger de canadiske kyster som toilet. Ifølge loven må de nemlig tømme skibene et stykke fra kysten, men de kommer jo med vinden ind 💩🤢.

Vi havde købt billet til en “Hop on – hop off” bus, som lige kunne tage os rundt i byen til de mest interessante steder.

Der er rigtig meget beton og glas i Vancouver, men der ligger også små huse klemt inde imellen alle disse høje huse

Man ser desværre også mange stakkels mennesker der er afhængige af hvad-ved-jeg som dingler rundt i gaderne.

Vi gik ind på et lokalt ølbryggeri for at få aftensmad. Vi troede det var et lille sted, men indenfor var det gigantisk.

I dag skulle vi alle forlade hytten. Det er altid med blandede følelser at stoppe en gruppeferie. Det er fedt vi er færdige med at cykle, men det er også lidt vemodigt at forlade gruppen. Vi skal flyve tilbage til Vancouver mens de andre flyver hjemad.

Vi skulle først flyve fra Whitehorse kl 16.45, så vi tilbragte et par timer med det amerikanske par. Det er så fedt at møde nye mennesker som så ovenikøbet kan ændre ens fordomme. Jeg er ikke så vild med amerika, men disse 2 personer har heldigvis 😉 vist mig at ikke alle amerikanere er fede, dumme eller ligeglade med miljøet, ( som sagt har jeg fordomme😉).

Vi fik først kaffe og gik så en tur i byen. Vi var forbi et glaspusteri, hvor denne lille drage også boede.

Vi gik videre og så en lille ræv og et flot First Nations vægmaleri af en laks.

Vi var tilbage i Vancouver kl. 19.15, men vores bagage blev først udleveret kl. 20. Heldigvis var begge cykler med. Dog har vi ikke åbnet taskerne, så vi ved ikke hvilken tilstand de er i.

Sidste cykeldag!!. Vi blev kørt til Carcross igen, men denne gang blev vi kørt endnu længere op så vi ikke skulle cykle/gå lige så langt. Vejen var faktisk kørebar så vi nåede udsigtspunktet efter 35 min opad.

Efter at have nydt udsigten cyklede vi samme vej tilbage for derefter at cykle på sporet i skoven. Vi havde lige en enkelt punktering – vildt med kun 1 på en uge med 11 gæster og 2 guider, men alle andre kører også “tubeless”. Superfedt spor med masser af nedad og små hidsige opkørsler. Masser af rødder og sten, og masser af blød skovbund med fyrnåle. Vinden var fakrisk ret kold så jeg måtte have min vindvest på. Lungerne fungerede heller ikke så godt i dag, men jeg håber det giver ekstra på den anaerobe træningskonto 😀

Der var selvfølgelig nogle som gerne ville svømme igen i dag selvom der nærmest var små skumtoppe på søen i Carcross. Vi andre fejrede afslutningen på turen med en kop kaffe og en kold fadøl. Da vi skulle køre hjemad igen kom vi forbi verdens mindste ørken “Carcross Desert”, som kun er ca 2.6 kvardatkilometer lang meget tæt på Bennet-søen. Her kan man Sandboarde om sommeren og snowboarde om vinteren. Sejt!

Vi er de eneste som stadig har mere ferie. Alle andre rejser hjem lørdag eller søndag og skal på arbejde mandag.

Det har været en superfed mtb-tur til Yukon. Gruppen har været utrolig behagelig – alle har talt med alle. Maden har været fantastisk og der var rigeligt af den. Sulvian og Steve har været gode til at guide og fortælle.

Helt igennem fed dag. Dog startede vi med at cykle opad inden gruppen splittede i to. En til meget teknisk og stejlt og en til flow. Rigtig gættet vi tog flow-holdet sammen med 2 andre. Steve ledte denne gruppe, og han fortalte mange historier om guldgraverne og om hvordan byen fungerer nu. Meget lærerigt samtidig med at det var det fedeste spor, hvor cyklede Yukon River Trail. Før vi kom ud på kanten og cykle skulle vi lige igennem noget skov med nogle broer.

Vi så et friskt gravehul fra en bjørn der har ledt efter rødder. Måske får vi en bjørn at se? PLEASE!!

Vi cyklede lang tid på kanten at skrænten ned mod Yukon River.

De mænd som drog til Yukon for at grave efter guld har haft et forfærdeligt hårdt liv. Da de fleste endelig kom til Klondike var alle de værdifulde jordlodder taget. De har knoklet op ad bjergene med udstyr på ryggen eller på en slæde og de har frosset ganske forfærdeligt. Mange heste er druknet i Yukon River. Til at starte med havde man ikke jernbanesveller – man brugte træstammer til at få “togvogne” flyttet.

De fleste ville igen gerne dyppes i Schwagtka Lake så vi havde lige en eftermiddagspause inden vi kørte hjem igen. Mens vi sad på en flydeponton kom der lige en hvidhovedet ørn flyvende. Wauw. Jeg havde selvfølgelig ikke mit kamera parat. Heller ingen af de andre tog et billede – MEN da vi skulle til at køre kom der sgu en sort bjørn!

Alle var ret ømme i benene, så det var godt vi skulle ud og sejle kano. Vi skulle sejle på en sø for vejrudsigten havde forudsagt tordenvejr, og dels er der rigtig meget vand i Yukon River til at det ville være helt forsvarligt. Vi kørte til Whitehorse for at få redningsveste og kørte derefter til Chadburn Lake.

• 

• 

• 

En eller anden gravede internetkablet over til det meste af Yukon i morges, og det var først fikset sent på aftenen.

I nat kom der både torden og regn, men det kunne overhovdet ikke ses da vi stod op. Bortset fra da vi skunne køre, for der lå et væltet træ og mange grene i indkørslen som lige skulle fjernes først.

I dag skulle vi køre til Mount McIntyre for at cykle. Det blev en megahård start hvor de fleste af os gik i 75min før vi kunne begynde at cykle lidt for så at stå af igen og gå videre😰😰 Det var til gengæld en smuk udsigt men lige i øjeblikket kunne jeg godt have været udsigten foruden 😉

Vi var helt oppe over trægrænsen, ca 1327moh, så vi kravlede/gik ca 700 højdemeter på de 75 min. men heldigvis skulle vi ned igen og igennem skoven. Lækker downhill med mange rødder og sten. Det var udfordrende men sjovt. Jeg kunne dog ikke nå at tage billeder af det.

Gruppen er helt vilde med at svømme, så efter cykling kørte vi til Long Lake hvor de kunne få en dukkert. Vi var ret sent “hjemme” så vi fik først aftensmad kl. 19.30. Bagefter var vi ovre til naboen, som er kunstmaler. Hun har nogle ret flotte billeder hængende i Lodgen – men de er også dyre. Det var sjovt lige at komme forbi hendes atelier.

I morgen er “hviledag”. Det vil sige vi skal ud og sejle kano på en sø. Det skal nok blive sjovt.