Op kl 06.15 for at pakke og tidlig morgenmad kl 07.00, og det var ikke engang lyst endnu. Afgang på cykel kl 08.00. Det var faktisk ret køligt.

Turen startede med 10 km på “landevej” dvs grusvej med sand samt store og små sten krydret med en irriterende sidemodvind. Så drejede vi til højre og fik dejlig sidemedvind i yderligere 19 km.


Følgebilen samlede os op og vi kørte ad samme type vej til et frokost stop i Solitaire inden vi landede i Sossusvlei, Desert Camp . Landskabet ændrede sig drastisk med små buske (” kamelbuske”) og ingen akacietræer.
Vi stoppede for at se et kæmpe redekompleks bygget af sociale væverfugle. Disse fuglekollektiver kan både blive ret stor og ret gamle. Ungerne bliver i træet og bygger nye reder. Nogle gange bliver kollektivet revet i stykker af vinden, men så starter fuglene bare forfra.

Ved siden af var der et skilt som fortalte at vi var på “Tropic of Capricorn” altså 23,4 grader syd for ækvator, hvor denne breddegrad ligger mellem den sydlige tropiske og subtropiske zone . Da vi nåede frokoststedet havde landskabet igen ændret sig til gigantiske åbne vidder med tørt græs, få lave buske(” kamelbuske”) og lange bjergkæder. Vi se H.E.S.S teleskopet i horisonten, som er et høj-energi teleskop der leder efter kosmisk stråling. Vi er i ca 1900moh og der er absolut ingen lysforurening om natten. Det er også i nærheden af Gamsberg bjerget.
På afstand kunne vi også se “Tabletop Moutain” kaldet sådan fordi det ser helt fladt ud på toppen. Førhen kunne man klatre derop og se på stjerner, men bjerget ligger på 4 lodsejeres grunde og en dag fik disse fire mænd for meget at drikke og kom (selvfølgelig) op at slås om hvem der havde rettighederne til dette koncept. Suk! Nu er det forbudt at klatre derop.
Vores camp ligger i et 40.000 hektar stort privat vildt reservat. De vilde dyr går omkring som de har lyst til. Så man skal selv være lidt opmærksom. Stedet er meget populært da den ligger relativt tæt på “Big Daddy” som er den største sandklit i verden. Vi blev kørt 4 km hen til et kæmpe hotel for at spise aftensmad. Der skal vi også spise morgenmad i morgen tidlig; Kl 07.00!
Vi har set oryx, bavianer og vildsvin igen i dag samt gnu og en sjakal.