Morgenmad kl. 07.00 iført cykeltøj. 10km hen til en anden kløft, Youb canyon og tilbage samme vej. Græsset er svagt grønt. Der er faldet regn for første gang i 10 år.
Vi fik et hurtigt bad og så afsted til Swakopmund. Under 1 verdenskrig var der 2 tyskere, geologer, som var sendt ud for at registrere land og ejendom. Da ww2 brød ud blev de indkaldt til reserven, men det havde de ikke lyst til så derfor deserterede de og gemte sig i kløften. Her byggede de små huse langs floden. De fangede fisk og skød vildt. Det var først da en af dem havde behov for lægehjælp at de blev opdaget. Det private hjem hvor de fik hjælp ringede til militæret og meldte dem. De blev dømt fængsel tilbage i Tyskland.
På vejen til Swakopmund stoppede vi i dalen med de 1000 bakker. Meget smukt og selvom det ser meget øde ud lever der masser af dyr.
Walvis Bay er den største havneby på vestkysten af Afrika. De bygger helt vildt : veje, nye huse mm. og der er palmer overalt.
I lagunen er der masser af flamingoer. I det forrige århundrede var der stor hvalfangstindustri af pukkelhvaler. De efterlod alle knoglerne i vandet. Med tiden er disse knogler ført op ad kysten til det man nu kalder Sceleton Coast/skeletkysten. Her ligger også skibsvrag fordi strømmen er vanskelig.
Efter en solid frokost kørte vi 40 km til Swakopmund og vores overnatningssted de næste 2 dage. Swakopmund ligger helt ud til Atlanterhavet og blev grundlagt i 1892, og er omkranset af ørken. Selvom der kun kommer ca 15 mm regn om året sørger Benguelastrømmen i Atlanterhavet for en masse fugt i form af tåge. Uden for byen kan man desværre ride på kameler. Dyrene blev importeret af tyskerne og brugt til at fragte varer mm.