Da vi stod op 05.30 var det stadig mørkt så man kunne se flot stjernehimmel – og det var pivkoldt. Det sted hvor vi spiste aftensmad bespiser alle nærtliggende camps. Kæmpe hotel. Alle har stort set det samme formål og det er at komme ind til verdens største sandklitter. Nationalparken er åben fra solopgang til solnedgang. Absurd mange biler og busser holder i kø for at komme ind i parken. Vi cykler 47 km på asfalt før vi blev samlet op og kørt yderligere 20 km. Denne asfaltvej er kun blevet lavet for at undgå støv i alle camps pga al den trafik. Der er kun den ene vej ind til sandklitterne! Vi gik i sandet ind til Dead Vlei. Dead Vlei betyder “Dead Marsh” Utrolig imponerende.
Farverne fra klitterne og den hvide udtørrede flade med de forstenede acacie-træer gør stedet helt magisk, og selvom der var mange turister var der roligt og fredfyldt – og meget varmt. Vi kørte lidt væk og spiste den medbragte frokost (fra kæmpehotellet) i skyggen af et stort træ. Derefter kørte vi videre til næste overnatningssted.
Vi gjorde stop ved Sesriem Canyon. Et lille sted med få indbyggere. En “riem” er en måleenhed der angiver længden fra snude til halespids på en okse, og “ses” betyder seks. Man brugte dette mål til vide hvor langt et reb man skulle lave for at få vand i spanden fra Tsauchab-floden der løb nede i kløften. Denne kløft er skabt gennem millioner af år hvor vandet har skåret sig ned gennem sandsten. Kløften er over 3 km lang og nu er den nok 40m dyb. Ligger 4.5 km fra Naukluft National Park.
Det sted vi skal overnatte er helt fantastisk. Det ligger oppe på en bjergside og minder om en by i Star Wars. Det er bygget ind i bjerghældningen og falder fuldstændig ind i det granit vi er omgivet af. Vi kan se Rostock Mountains bjergkæden.
Vi blev hilst velkommen af 4 zebraer.
Namibia var det første land i verden til at frede og konservere natur. Meget af vildtet må skydes på licens. Køer/kødkvæg går frit omkring. Nogle farmere har indhegnet deres jord men kvæget går stadig frit. Farmere forgifter desværre tit gribbene fordi de kan finde på at angribe en levende ko, og når koen så kommer “hjem” til aften mangler den noget af bagkroppen. Farmere bliver ikke kompenseret af staten.