Måned: oktober 2022

Sidste dag i Kathmandu. Efter morgenmaden gik vi gennem Thamel igen for at gå videre til den gamle by, hvor vi ville se Durbar Square. Her er rigtig mange templer samlet på et sted. mange af bygningerne fik en ordentlig rusketur da der var et stor jordskælv i 2015. Nu står de med massiv afstivning., men hvis der kommer endnu et jordskælv er jeg bange for at det falder sammen.

Da vi var ved at forlade templerne var hovedet lige hugget af en ged. Blodet flød ud på gaden og dyret lå stadig og spjættede. Hovedet bliver brugt inde i templet på et “alter”, hvor man sætter et lys i panden sammen med en masse orange blomster.

Det var sjovt at gå i den gamle bydel. Der er tusindvis af bitte små forretninger på ca 6kvm. Man skal passe på med at købe Cashmere eller pashmina sådanne steder for en del af det er importeret fra Kina. Vi så også Abi sko med tre striber og New Snobbi i stedet for New Balance. Morsomt.

Slagteren står inde i sin butik på en lille platform med bare tæer mens det udskårne kød ligger lige ved siden af. Der er nogle trosretninger, som gerne må spise kød, men de må bare ikke selv slagte dyret. Andre butikker sælger bogstavelig talt alt muligt.

Vi gik tilbage til hotellet for at pakke og mødes med de sidste i gruppen. Et ægtepar fra USA, Mike og Tae, samt en amerikansk kvinde, Cate. Desuden blev vi introduceret til guiden Mandil. Han er supersej. Han har kørt “Mega Avalance” i Alpe de Huez 3 gange ( bl.a. i 2013 hvor min kære mand også deltog) og “Mountain of Hell” i Les Deux Alpes. Han har været guide på denne tur i 13 år, så mon ikke vi er i gode hænder. Desuden er der 3 andre guider med, hvilket er helt usædvanligt. Normalt er der 2 guider til 12 deltagere. Derudover er der 3 chauffører – så vi er et stort selskab. Vi kørte fra hotellet med cyklerne på en lille lastbil og vi andre i en minibus. Vi skulle køre til Nagarkot som ligger i 1900 moh, bananpalmerne ses alle vegne og der er masser af bregner. Det regnede voldsomt på noget af turen. Der er virkeligt frodigt og lækkert. Rart at komme væk fra Kathmandu´s smog og røgelse. Planten “Engletrompet” som er pivdyr i Danmark findes overalt her som kæmpestore buske 0g træer.

Da vi nåede frem til det nye hotel “Club Himlaya”, skulle der lige samles nogle cykler. 4 har lejet cykler mens resten har taget deres egne med.

Guiden holdt en halv times introduktion inden vi spiste aftensmad. Strømudfald er ikke ualmindelige i Nepal – og dem fik vi også en del af under middagen. Nepal er 100% selvforsynende med strøm fra vandkraftkværker, med vand fra bjergene og monsunregnen. Næste år er planen at de skal eksportere strøm til Indien.

I morgen går det løs. Så skal der cykles for første gang på denne tur.

Vi er landet midt i en meget hellig tid; Dashain Festival 2079. Det er en lidt anden tidsregning end i vesten. Den løber fra nymåne til fuldmåne. Der er kørt ca 1.4 mill indbyggere ud af Kathmandu denne morgen grundet festivallen, så der var nærmest ingen trafik da vi skulle ud. Vi havde morgenmad sammen med 3 andre fra gruppen; Agne en litaursk kvinde bosiddende i Stokholm, Chris fra England og Henk fra Holland.Vi fik hotettet til at skaffe 2 taxier som skulle køre os til Boudhanath Stupa også kaldet Chintaamani, “Juvelen, der kan opfylde ønsker”. Man siger at stupaen er bygget direkte på resterne af selve Buddha og er derfor det mest hellige sted for budhisterne. Man skal huske at gå med uret rundt. En omgang kaldes en kora. Man kan se orange buer på kuplen og hvis man ser det ovenfra ligner det kronbladene på en lotusblomst. Det er Buddaa´s øjne der er malet på tårnet. Hans næse er formet som et spørgsmålstegn. Jo flere spørgsmål man stiller des bedre. Han har også det trejde øje malet i panden. Jeg blev velsignet af en “meget kendt budhistpræst”, og det gav jeg selvfølgelig nogle penge for. Det sjove er at jeg faldt i en rigtig turistfælde. de lokale køber pengesedler hvor der kun er tryk på den ene side som de så giver til præsten hvorimod jeg selvfølgelig havde givet ham rigtige penge – må jeg leve lykkeligt og længe 😉

Derefter tog vi en taxi til Pashupatinath templet. Det var en kæmpe oplevelse. Her brænder man de døde. Liget bliver lagt på en masse brænde kun svøbt i et klæde. De pårørende går så rundt om afdøde oppe på platformen inden der bliver tændt op. Man starter altid med at tænde ild i munden på den døde da det er her man har taget det første åndedrag og det sidste. Det tager mellem 2-4timer at kremere en person. Asken bliver derefter skubbet ud i floden Gang som løber til Indien og ud i Ganges. De kremerer døgnet rundt alle dage. Man kunne tro at det var intimiderende for de pårørende at der står turister og glor på at deres kære bliver brændt men jo flere der ser på des større ære får de.

Tempelområdet er kæmpestort og der løber en del aber rundt. Folk giver dem desværre alt muligt at spise så de kan godt finde på at angribe besøgende. Det skulle så gå ud over mig. Jeg gik med en halvtom sodavand som en abe åbenbart ville have. Den angreb mig ud af det blå, men jeg nåede at afværge så den fik kun slået fingrene i min underarm uden at der gik hul. Vildt.

Dagens sidste tempel var Abetemplet eller Swayamblu Stupa. Det er Budhas øjne der er malet på Stupaen samt det tredje øje hvormed han kan se ind i sig selv. Toppen er bygget af 13 ringe, der symboliserer 13 niveauer af viden inden Nirvana.

Der er ankommet 2 mere til gruppen, så vi alle skulle mødes på en lokal restaurant til aftensmad. Vi gik fra vores hotel og derhen. Ca 30 min i nærmest total mørke for der er ingen gadelygter. Jeg ville aldrig have fundet det sted alene. Det ligger i Thamel og oppe på 2.sal. De 2 nye er Craig og Kate, et yngre ægtepar fra England.

Det er altid spændende at flyve til forskellige steder ogopleve forskellige ting, natur og kultur. Man erfarer så også at reglerne for flyselskaberne er meget varierende. Denne gang måtte vi kun have 35kg med ialt. Cykel og cykeltaske med rygsæk, hjelm og sko vejer 29kg!

Man må heller ikke have yamyam/helligt vand med ombord og man skal blive siddende på sin plads selvom man vil bede. Til gengæld må man gerne tjekke sin jagtfalk ind 😀

Da vi steg ud af flyet var der ca 25 grader og lidt fugtigt. Det var et gedemarked at få et turistvisum. Vi stod i kø 3 forskellige steder før vi fik et visum til $30 for 15 dage. Det er første gang jeg har været ude for at man gerne ville modtage danske kroner. Vi kunne have givet 250kr for visum´et hvis vi altså havde kontanter med. Jeg er glad for at vi blev hentet i lufthaven og kørt til hotellet. Trafikken er kaotisk og de kører naturligvis i venstre side for at gøre det endnu mere spændende. Biler, små lastbiler, motorcykler, scootere og cykler snor sig om hinanden med gensidig respekt og uden brug af alt for meget dytteri og ingen f-finger.

Der kom lige et ordentligt regnskyl hen på eftermiddagen. Derefter gik vi en lille tur op ad gaden bare for at se på byen og mennesker. Vi skulle egentlig finde et sted hvor vi kunne veksle nogle penge. Kursen er 0.058 kr for 1 nepalesisk rupi ( 1kr=17,18rupi). Det er en lukket møntfod så vi kunne ikke veksle hjemmefra. Vi har for eksempel købt en kop cappuccino til 425 rupi og en lokalbrygget øl til 550 rupi.

Der ligger og går mange hunde rundt omkring de ser ikke alt for forhutlede ud og ingen af dem vi har set virker aggressive. De ligger også på vejen, men alle kører udenom.

Vi spiste aftensmad på hotellet tagrestaurant. Det var virkelig dejlig mad og skøn udsigt. Dejligt at sidde ude at spise i 23 graders varme.

Denne tur er lige som turen til Yukon, Canada bestilt før pandemien – og ventet med spænding og en lille smule ængstelse.

Nepal er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande med ca 30 millioner indbyggere, hvor størstedelen lever af det de selv kan dyrke. Landet er næsten 3,5 gange større end Danmark, men kun 20% af jorden er dyrket. Til gengæld er det nok verden bedste trekking land. Og det eneste land med et trekantet flag. Landet ligger klemt inde mellem Kina mod nord og Indien mod øst, vest og syd. Landet er beliggende i Himalaya med 10 af verdens 16 højeste bjerge. Det nok mest berømte bjerg Mount Everest/Sagamantha på 8848m ligger på grænsen mellem Nepal og Kina. Vi kommer ikke i nærheden af Mt. Everest da vi skal mod nordvest op i Mustangregionen, men mon ikke vi får det at se alligevel? Under Corona nedlukningen kunne folk for første gang i mange mange år se Bjerget fordi der ikke var smog – skræmmende.

Selvom Nepal nok mest er kendt for alle de golde og kolde bjerge findes der faktisk også jungle og frodigt subtropisk lavland. Dyrelivet er lige så varieret som plantelivet.

Kathmandu er hovedstaden i Nepal og kaldes også Kantipur, De lykkeliges by. Der bor mindst 2 millioner mennesker. ikke alle gader hedder noget så man skal have en god hukommelse og retningssans. Byen med den mange budhistiske og hinduistiske templer og den omkringliggende dal er på UNESCO´s verdensarvliste.

Nepal var engang et kongerige men kronprinsen slog hele familien ihjel og begik derefter selvmord i 2001. Han måtte vistnok ikke gifte sig med kæresten. Nu er det en føderal demokratisk republik.