Ud i det blå – for nu er det endelig sommer 🙂 Bare en lang “trille og nyde naturen” tur.
Op ad en allé til en stor gård og ind i deres skov. Det er pragtfuldt. Vi så en lille rå stå i skovbrynet, men jeg nåede desværre ikke at tage et billede. Efter ca 10km nåede vi Tarup-Davinde. Et fantastisk rekreativt område, der bare bliver bedre og smukkere med tiden. Det er en perfekt kombination af virksomhed og fritidsinteresser. Det er jo et sted, hvor der stadig graves grus, og derved opstår der nogle unaturlige bakker og huller. Over tid bliver disse huller fyldt med regnvand og grundvand som man kan bade i, og bakkerne kan man naturligvis forcere på cykel 😉
Jeg kan kun anbefale, at tage en tur derud – uanset om man vil cykle, svømme, fiske (med fisketegn) eller se på gravpladser fra oldtiden. Der er mange forskellige oplevelser – ganske gratis.