Vejret var fuldstændig klart, ingen vind og lidt køligt – man kunne se sin egen ånde. Kalopani som er landsbyen vi har overnattet i er vejen ud af den nedre Mustang-dal.
Vi skulle gennem mange forskellige elementer i dag; både i nåleskov, endnu en hængebro, gennem landsbyer som i går og på selve vejen med trafik. Fra overnatningsstedet flugte en hund os ret langt. Når vi stoppede og tog billeder langde han sig bare i græsset.
Det var lidt af en oplevelse at cykle på vejen når den er i så dårlig stand pga alle de jordskred der har været. Bilerne kommer selvfølgelig bagfra men vi cykler jo i venstre side. Der var rigtig meget mudder – op til 15cm som er ret tungt at cykle i især op ad bakke, og mange huller. Det var sjovt at cykle ind i de små landsbyer hvor børnene og dyrene løber rundt, og man er bange for at hønsene basker ind i hjulet, og vasketøjet hænger og flagrer og ris ligger til tørre.
Vi fulgte Kaligandaki-floden det meste af vejen til Tatopani, hvor vi skulle spise frokost og mødes med de 4-hjulstrækkere som skulle fragte os tilbage til Pokhara.
På en god dag ville turen i bil tage 4 timer, men den varede ca 5 timer pga vejens beskaffenhed. Vi kørte forbi rigtig mange jordskred og masser af mudder. Nogle lastbiler havde meget svært ved at komme op ad bakkerne, og et hold europæiske motorcykelister havde ret svært ved at køre og holde balancen i alt det mudder.
Vi fik nogle drinks og et dejligt bad på hotellet i Pokhara inden vi gik ud for at spise aftensmad. Det føles vidnunderligt at sidde ude i Oktober måned med bare arme.
I morgen flyver vi til Kathmandu.