Forfatter: Anette

Vi fik pakket alt vores habengut og blev kørt til lufthavnen. Vi var kun 50 min forsinkede i forhold til den oprindelig flyveplan, men bare det at vi kom afsted var jo dejligt. Mens vi ventede kunne vi være udenfor og nyde udsigten.

Det tager 25 min at flyve, men 7 timer at køre til Kathmandu.

Tilbage på hotellet i Kathmandu skulle cyklerne lige pakkes sammen inden vi gik ud for at få frokost. Eftermiddagen var fri til at gøre hvad man havde lyst til.

Vi havde fælles farvel-middag på et gammelt palads, hvor vi alle sad og fortalte hvad der havde gjort mest indtryk. Turen var jo ikke forløbet som planlagt pga vejret. Mange af os havde købt turen for 2 år siden så der var visse forventninger der skulle opfyldes.

Ferien er ved at være forbi. Det har været begivenhedsrigt og mindeværdigt. God oplevelser med gode rejsefæller.

Jeg har haft mange interaktioner med naturen:

Jeg blev kradset af en abe, der ville have min sodavand, jeg væltede og slog min underarm, min læg er blevet ramt af min pedal, blevet bidt af igler og sidst men ikke mindst så blev jeg bidt af en aggressiv schæferhund på den første cykeldag i Nagarkot. Jeg måtte på hospitalet i Kathmandu for at få en pivdyr immunoglobulin behandling samt den første af 4 vaccinationer mod rabies. Sikke en tur 😉

Vi flyver hjem i morgen aften og har 10 timer i Doha. Heldigvis har vi lejet et lille værelse i lufthavnen så vi i det mindste kan ligge ned. Vi er helt hjemme lørdag sen eftermiddag.

Tak fordi du læste med 😀

Namaste.

Vejret var fuldstændig klart, ingen vind og lidt køligt – man kunne se sin egen ånde. Kalopani som er landsbyen vi har overnattet i er vejen ud af den nedre Mustang-dal.

Vi skulle gennem mange forskellige elementer i dag; både i nåleskov, endnu en hængebro, gennem landsbyer som i går og på selve vejen med trafik. Fra overnatningsstedet flugte en hund os ret langt. Når vi stoppede og tog billeder langde han sig bare i græsset.

Det var lidt af en oplevelse at cykle på vejen når den er i så dårlig stand pga alle de jordskred der har været. Bilerne kommer selvfølgelig bagfra men vi cykler jo i venstre side. Der var rigtig meget mudder – op til 15cm som er ret tungt at cykle i især op ad bakke, og mange huller. Det var sjovt at cykle ind i de små landsbyer hvor børnene og dyrene løber rundt, og man er bange for at hønsene basker ind i hjulet, og vasketøjet hænger og flagrer og ris ligger til tørre.

Vi fulgte Kaligandaki-floden det meste af vejen til Tatopani, hvor vi skulle spise frokost og mødes med de 4-hjulstrækkere som skulle fragte os tilbage til Pokhara.

På en god dag ville turen i bil tage 4 timer, men den varede ca 5 timer pga vejens beskaffenhed. Vi kørte forbi rigtig mange jordskred og masser af mudder. Nogle lastbiler havde meget svært ved at komme op ad bakkerne, og et hold europæiske motorcykelister havde ret svært ved at køre og holde balancen i alt det mudder.

Vi fik nogle drinks og et dejligt bad på hotellet i Pokhara inden vi gik ud for at spise aftensmad. Det føles vidnunderligt at sidde ude i Oktober måned med bare arme.

I morgen flyver vi til Kathmandu.

Vi stod tidligt op og fik en masse tøj på. Vi fik lov til, at se bederummet, men måtte ikke tage billeder. Der stod en af 3 tilbageværende store lerfigurer af Maitreya. Man tror på at hvis man har besøgt dette kloster så vil ens tur være velsignet. Vi blev i hvertfald velsignet med smuk og barsk natur.

Vi skulle køres til det samme sted som i går, men cykle i en anden retning. I går var der kun en bil på parkeringspladsen, men i dag var hele pladsen propfuld fordi man har fået ryddet vejene så meget at de troende der skulle besøge et af de mest hellige templer er ankommet.

Vi startede med at cykle en lille stykke, men så begyndte det at gå opad, og alle måtte gå hele eller delvist hele turen svarende til 3 km. Det tog os 1½time. Hvis vi havde fået alle cykeldagene med og vænnet os til højderne ville det have taget ca. 45 min. Alle hev efter vejret. Det er lige som om hovedet og resten af kroppen er holdt op med at kommunikere. Da vi kom op til toppen var der heldigvis varm the og kiks. Derefter var det bare nedad. Vi kørte forbi der hvor man går ind til budisttemplet i Muktinath 4300moh og på den anden side var der utallige bedeflag op af bjergsiden. Farverne symboliserer; ild, vand, luft, jord og himmel. På alle flag er trykt den samme bøn og man håber at vinden blæser flaget i stykker og bærer bønnen med sig. Vi skulle også over en hængebro. Der var alle ikke lige komfortable med. Vi har allerede prøvet det en del gange i New Zealand.

Vi holdt en pause på Cafe Nirvana hvor vi fik the, kiks og forskellige slags æbler skåret ud i både. Ejeren også væver tørklæder mm af merinould. Virkelig smukke sager. Hun satte sig ved væven så vi lige kunne se hvordan hun gjorde. Det var begyndt at regne så vi tog den lige vej tilbage til klosteret. Det vil sige asfalt. Jeg har aldrig kørt så stærkt på cykel før. Det var lidt vildt.

Efter vi havde fået et bad (der var stadig pivkoldt), kørte vi til Kalopani for at overnatte. Her var der mindst lige så koldt men intet elektrisk sengetæppe. På turen dertil, skulle vi over en vej der desværre var skyllet væk af vandmasserne. Selvom der manglede 10 m vej og vandet stadig fossede ned af bjerget besluttede buschaufføreren at han godt kunne køre over. Vi fik lige et par ekstra passagerer med over.

I morgen er sidste cykeldag. Det er lidt mærkeligt at ferien er ved at være forbi.

Vi stod selvfølgelig tidligt op i håbet om at i dag ville blive dagen hvor vi kom til Jomsom og dermed Mustang-området som egentligt er det hele turen drejer sig om fordi man kan se Annapurna-bjergmassivet med så mange af verdens højeste bjerge samlet på et sted.

Vi ventede en times tid på hotellet inden vi kom afsted til lufthavnen. Her ventede vi så yderligere nogle timer inden vi kunne komme afsted. Vi havde hyret 4 helikoptere! Det lykkedes at få alle afsted med cykler og bagage. Vi sad ret klemt med 4 personer bagest i helikopteren sammen med 3 adskilte cykler. Den 4. cykel lå i lastrummet sammen med alle hjulene. Styrene lå inde under sæderne. John kunne som den højeste person sidde nogenlunde komfortabelt foran. Inden vi lettede smed flypersonalet lige 2 store poser ind i helikopteren også. Det viste sig at være kød til hotellerne til Jomsom – for de får jo ikke fragtet noget som helst pga de dårlige vejforhold. Det skal siges at vejret faktisk var så godt at nogle af de almindelige fly også fløj, men dem ville vi ikke flyve med for det ville ikke være muligt at få cyklerne med derop eftersom de skulle fragtes på små lastbiler.

En af piloterne havde sagt til guiden “hvorfor vil I til Jomsom? Alle prøver at komme væk derfra”. Det siger lidt om vejrforholdene.

Vi fik lov til, at klæde om på et hotel i Jomsom men vi skulle køres i bus ud til et andet sted hvor vi skulle starte fra og derefter cykle til Kagbeni for at overnatte. Det var en god og teknisk tur og vejret var fantastisk – næsten vindstille. Vejret skiftede dog og en tåge kom kravlende ind.

Dette er signatur-sporet gennem Lupra-passet 4100moh.

Vi skulle bo på et 300 år gammelt kloster, Tharwa Chyoling som er lavet om til “hotel”. Der var simpelthen så pivkoldt, men der var heldigvis et varmetæppe under lagnet men alt var koldt og fugtigt. Vi sad med overtøj på og spiste og gik meget tidligt i seng.

Kagbeni er en tibetansk landsby beliggende ved Kali Gandaki floden. Floden bruges til vandkraftværket. Det menes at være en af de ældste byer i Himalaya med godt 550 indbyggere. Ligger 2804 moh.

Endnu en gang skulle vi tidligt op for at forsøge at flyve til Jomsom. Det er top-frustrerende at skulle vente for det betyder at det vi egentlig kom til Nepal for bliver skubbet længere og længere væk. Vi fik (selvfølgelig) at vide at flyet var forsinket så vi hang ud ved poolen til kl. 11. Guiden havde forsøgt at finde nogle helikoptere, der kunne transportere os til Jomsom, så lige pludseligt skulle det gå stærkt for der var lige et tidsvindue hvor vi kunne flyve. vi pakkede lynhurtigt om så vi kun havde det allermest nødvendige med samt cyklerne og skyndte os at køre til lufthavnen som heldigvis kun ligger 10 min fra hotellet. Da vi kommer til terminalen får vi at vide at det ikke kan lade sige gøre alligevel. Så går vi tilbage til bilerne kun for at blive kaldt tilbage af personalet som siger at vi flyver alligevel. Vi når igen næsten hen til terminalen men får så igen at vide at det ikke kan lade sig gøre. Så kører vi tilbage til hotellet og får nogle nye reservationer på værelserne. Spiser nogle snacks, skifter til cykeltøj og får en shuttle-tur op, så vi i det mindste kan cykle en lokal tur. Alle private helikoptere er beordret op til Mustang-regionen for at hjælpe med at fragte skadede mennesker ned pga jordskred.

Dejlig tur med mindre mudder end forleden. Vi går i bad og går ud i byen for eventuelt at shoppe lidt. På vejen tilbage går John til en rigtig barber, for at blive klippet, barberet med en rigtig ragekniv og få massage. Fantastisk til 3000 rupies.

Vi er nogle jubelidioter med en tro på at det nok skal lykkes at komme til Jomsom og cykle i nedre Mustang, så vi skal tidligt op igen i morgen, og forhåbentligt tage nogle helikoptere som vil, kan, skal flyve?????

Vi stod tidligt og og fok morgenmaden udleveret for vi havde aftalt at køre i 3 biler til Pokhara i stedet for at flyve. Vi så rigtig mange jordskred og vejen var ødelagt mange steder. Der er desværre også omkommet mange mennesker pga jordskred og oversvømmelse.

Vi spiste morgenmaden ved otte-tiden og der var der allerede 28 grader og meget fugtigt. Vi ankom til Pokhara kl. 12, hvilket var tidligere end forventet fordi man allerede havde ryddet en del af vejen, hvilket de kunne gøre fordi det var stoppet med at regne. Vi fik også lige udleveret vores rene vasketøj – 2900 rupies. Luksus! Vi gik ud for at spise inden vi ville tage ud for at cykle.

Endeligt fik vi set nogle af de bjerge som vi kom for 🙂

Pokhara er Nepals 3. største by hvor alle kommer hvis de skal vandre f.eks. Annapurna-ruten. Selve Annapurna-bjerget er kendt for at være det bjerg hvor der dør flest på. 158 har gjort forsøget – 58 er døde.

I morgen står vi igen tidligt op og håber vi kan flyve til Jomsom. Måske når vi at få cyklerne med men det kommer an på hvordan vejsitusationen ser ud, for denne strækning har været lige så hårdt ramt af jordskred.

Endnu en gang forsøgte vi at flyve til Pokhara, men vi skulle først flyve kl. 14.20, så vi tog til et tempel som vi havde set før, Boudha Stupa. Vi kørte derefter til en restaurant for at få frokost inden vi skulle ud i lufthavnen. Det havde været virkelig godt vejr indtil da, men da vi nåede lufthavnen begyndte det at regne igen. Flyene fra i morges var først begyndt at lette så vores afgang blev flyttet til kl. 16.00. Langt om længe blev vi transporteret i bus ud til flyet – men men men. Vi måtte først ikke gå ud af bussen for at komme ombord og derefter blev afgangen sgu aflyst så vi blev bare kørt tilbage til afgangshallen igen. En af vores rejsefæller kunne lige pludselig ikke finde sit boardingpas så hun måtte i første omgang blive i terminalen, og hun nåede ikke ud med en bus før det alligevel blev aflyst. Vi kørte endnu engang tilbage til hotellet, og fik lækre drinks og fantastisk aftensmad. Vi kan intet stille op så vi kan lige så godt prøve at hygge os.

I morgen står vi op kl.04.30 og kører i firehjulstrækkere til Pokhara. Vi håber at vejen er god.

Vi skulle tjekke ud af hotellet i dag fordi vi skulle cykle til det næste hotel i dag som ligger i Bhaktapour. Det har regnet massivt hele natten desværre, men vi skulle ikke køre teknisk i dag., så det gik helt fint.

Vi skulle også cykle mellem rismarkerne nede i dalen. Det blev heldigvis også varmere og regnen stoppede.

Bhaktapur eller Bhadgaon siges at være Kathmandu-dalens smukkeste by. Førhen var Nepal delt i flere kongeriger, hvoraf Bhaktapur var et af dem. Byen har også fungeret som hovedstad. De ældste huse er fra 800-tallet. Man skal betale en entre for at komme ind i denne middelalderby, men det er ok for det betaler for restaureringen af bygningerne og til at holde byen ren. Byen er kendt for at have er flere templer end huse. Det gamle kongelige palads som ligger på Durbar Square ( Slotspladsen) er meget helligt og kun åbent 1 gang om året og det er tilfældigvis i dag, den vigtigste dag i den 10 dage lange festival. Dog er det kun tilladt for hinduer at gå derind og de står i kø for at komme til. Alle har taget deres fineste tøj på og går rundt i byen. Hver karrè har sit eget husorkester som vandrer byen rundt mens de spiller.

Templet/pagoden er det ældste i Bhaktapur. Det er bygget i det 1400 århundrede i traditionel napalisisk pagodearkitektur, og var på daværende tidspunkt den højeste bygning i hele Nepal med sine 30m . Nederst på trappen vogter 2 brydere, der er 10 gange stærkere end almindelige mænd. Ovenover står 2 elefanter som er 10 gange stærkere end bryderne. Ovenover igen står 2 løver som er 10 gange stærkere end elefanterne, og ovenover dem står 2 griffer, der er 10 gange stærkere end løverne og til sidst er der 2 tantra-gudinder som er 10 gange stærkere end grifferne. De skal alle sammen beskytte templet. Inde i templet sidder gudinden Siddhi Lakshmi. Da der var jordskælv i 2015 blev templet overhovedet ikke berørt mens mange af de omkringliggende huse og templer står med afstivninger. Templet er kun åbent 1 gang om året og det er til nepalisisk nytår i Marts.

I morgen skal vi meget tidligt op for at køre til lufthavnen i Kathmandu hvorfra vi skal flyve til Pokhara. Vores cykler og meget af bagagen bliver transporteret med lastbil af de 3 andre guider. Vi mødes med dem i Jomsom. Vi er så heldige at vi også har sendt al vasketøjet med lastbilen. Så for ussel mammon får vi rent tøj i morgen eftermiddag 😉

Pokhara skulle have været vores destination i dag.

Vi stod tidligt op og fik morgenmad og skulle køre til Kathmandu for at flyve til Pokhara kl. 08.45. Det begyndte at regne da vi skulle afsted og det blev meget voldsomt som tiden gik. I lufthavnen herskede der kaos for rigtig mange skulle hjem efter festivallen. Vi sad i lufthavnen og ventede i 4½time før guiden bestemte sig for at vi skulle køre til Pokhara i stedet. Det første flyselskab aflyste og de andrenselskaber flugte efter. Det regnede for vildt, og rigtig mange ville åbenbart også bruge den rute vi skulle køre.

Der kom en del jordskred så trafikken stoppede. Heldigvis kom der en gummiged og ryddede vejen.

Det var helt vildt hvor meget vand der kom, og ingen har talt om det i nyhederne her. Det ser sådan ud når der er monsunregn men det burde være væk i Oktober. Hvorom alting er så besluttede guiden at vi skulle vende om og køre tilbage til Kathmandu og overnatte. Vi havde 2 lastbiler på vejen med cykler og guider. Den ene lastbil, der fragtede vores cykler havde aquaplanet for at undgå en fuld mand på vejen. Den ramte den anden lastbil og skulle trækkes på værksted. Heldigvis var der ikke sket nogen personskade eller noget med cyklerne. Vejen mellem Pokhara og Jomsom som den anden lastbil kørte på var også oversvømmet så det skulle køre tilbare til Pokhara. Vejret i Nepal er heller ikke som det plejer.

Sikke et cirkus. Vi har en ny flyreservation til kl. 14.30 – vi håber på det bedste.

Morgenmad kl. 07.30 og afsted fra hotellet kl. 09.00. Alle er spændte. Det er første cykeldag, og man skal lige finde sig til rette i gruppen mht fart og færdigheder. Det har regnet det meste af natten så der er megaglat og fedtet overalt. Det startede naturligvis med at vi skulle køre opad – i 30 min på en offentlig vej. Ikke asfalt men sand og ler med store huller i. Vi skulle selvfølvfølgelig cykle i venstre side. Derefter kørte vi ind i skoven og nedad på et naturligt sport ( man ikke har bygget på). Meget glat=brun sæbe. Jeg har gået mere med min cykel end jeg har kørt idag. Sådan er det bare nogle gange.

Vi blev kørt tilbage til hotellet for at få frokost inden dagens næste tur skulle køres. I mellemtiden blev det virkelig kraftigt regnvejr, så alle undtagen 3 blev på hotellet.

I morgen skal vi cykle ca 3-4 timer for komme til Bhaktapur.