Vi blev kørt ca 15 km ind i en nationalpark, hvor mange kommer for at holde picnic og se de smukke spor af det sidste vulkanudbrud. Smeltevand flyder ned langs lavaen. Vi krydsede en lille bro og så gik det ellers stille og roligt opad. Meget af det vi kørte på var igen “kattegrus” og større sten. Lige pludseligt blev det vildt stejlt og vi skulle have cyklerne på nakken 🙁 Det var godt nok hårdt, og jeg nåede kun halvvejs op. En af guiderne tog min cykel resten af stykket. Efter en km skulle vi krydse et lille vandfald. Det var heldigvis ikke så dybt, men 4 m bredt. Af med sko og sokker og op med cyklen igen, derefter sko og sokker på og på med cyklen endnu en gang 🙁 Så kom der endelig et stykke med godt flow inden vi nåede til skoven hvor vi fik en dejlig tur nedad. Vi nåede tilbage til udgangspunktet for at få en lille før-frokost snack. Vores chauffør ristede nogle pølser og varmede noget brød. Dagen bød på endnu en tur opad for derefter at følge en anden rute ned. Jeg valgte at blive tilbage for jeg var faktisk “brugt”. Da de andre kom tilbage var jeg glad for min beslutning for de havde gået meget både op og ned.
Kl 20 blev vi kørt ud til en familie, der vi ville vise os noget fra det oprindelige folk. Vi var først inde i hytten, hvor konen fortalte om selve hytten, og om nogle af deres traditioner. Så spillede hun 2 numre for at hylde naturen. Derefter inviterede manden os til at spille et holdspil, der mindede meget om floorball. Supersjovt.
Derefter havde vi fortjent aftensmaden. Her i Chile får man velvoksne portioner, også selvom man får en forret. Alt var hjemmelavet eller dyrket. Forretten friturekogte boller med honning og andet brød med salsa. Aftensmaden bød på sammenkogt oksekød og kylling samt kartofler og løg. Hun havde lavet en slags urtete også.
Det ser sørme flot ud, men hvor er billedet med dig og cyklen på nakken? 🙂
Hæhæ. Der er faktisk et billede men jeg har ikke postet det endnu for jeg kunne ikke lige finde det, da John har taget det på vej opad. Der er vildt mange vulkaner og store søer. Håber I har det godt?
Jeg vil også gerne se billedet af dig med cyklen på nakken
Vi har savnet dig i mikro – fortsat god tur uden ulykker!
Ihh altså. I er så frække 🙂 En af deltagerne var direkte på hovedet i dag i et drop. Hun har slået hele ansigtet, men er ved godt mod. Der er heldigvis ikke sket noget med hendes tænder. Ellers har der kun været hudafskrabninger og blå mærker. Vær nu stolt af dig selv fordi du flytter til Schweiz. Held og lykke. vi høres ved.