Måned: februar 2019

Vi skulle først afsted fra hotellet kl 10.15, hvor vi igen blev samlet op af vores gode chauffør, Juan. Vi kørte ca 20 min i bussen og så skulle vi selvfølgelig selv cykle længere opad gennem skov. Vi nåede til en udsigtsplatform, hvor der var en fantastisk udsigt ud over byen. Der er faktisk en lift her – som kan håndtere cyklerne.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Derefter skulle vi cykle et downhill spor som den ene af vores guider (Pancho) har været med til, at bygge og som er en del af trans-Andes-challenge. Superfedt og med godt flow. Vi cyklede ned til der hvor vi startede, for at blive transporteret op igen inden vi selv skulle træde i pedalerne igen. Derefter endnu et fedt stykke downhill inden vi fik frokost. Det kræver lige lidt tilvænning af spise til Chile-tider. Morgenmaden er tidligst kl. 08.30, en mellem-snack og så frokost omkring kl 16 – Aftensmaden kan man først få allertidligst kl 20.30.

Pancho har været med til, at starte en MTB-skole for byens børn i Huilo-Huilo. Han har fået sponsoreret 25 cykler og hjelme samt t-shirts til dem alle. 5 piger og 31 drenge i alderen 5-15 år bruger deres lørdag på at cykle efter de har fået morgenmad. Fedt initiativ.

Det har været en superfed dag.

• 

• 

Vi besluttede os for, at prøve et andet sted at spise end på hotellet. Vi fandt et sted som bar over med os da klokken kun var 20. En slags pizzaria uden menukort. Lidt svært når man ikke taler spansk. Det lykkedes os dog at bestille 2 pizzaer til 5 personer samt øl og sodavand.

Vi blev hentet på hotellet kl 9, og fik pakket bussen med al bagagen for vi skal bo på et andet hotel. Vi kørte 15km til Palguin Bajo for at starte dagens tur. Vi startede selvfølgelig med, at køre opad i Villarrica nationalparken. Jeg var heldigvis meget bedre kørende i dag end i går. Vi holdt en kort pause for at se Nothofagus alpina og Nothofagus oblicua træer, og Araucariatræer som kun findes i Chile, og kun over en bestemt højde. Sidstnævnte vokser ekstermt langsomt, ca 1cm om året. Frugterne/nødderne fra træerne må kun opsamles af det oprindelige folk, Mapuche. Inden vi nåede dertil skulle vi lige have cyklerne på nakken igen eller trække dem opad et stejlt stykke.

• 

• 

• 

• 

• 

Første del af turen gik gennem skov indtil vi ramte Pichi Llancahue trail som førte op til en gletsjer, der er helt sort fordi den er dækket af støv og aske fra vulkanen Villarrica. Inden da skulle vi lige krydse noget smeltevand.

• 

• 

• 

• 

Dagens gulerod var et besøg i nogle termiske bade, som lå inde i en meget stor kløft. Der var 16 bade med forskellige temperaturer. For enden af kløften var der et vandfald af smeltevand, bbrrrr. Der var rigtig mange kolibrier omkring de varme bades frodige bevoksning.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi kørte ca 2 timer til vores nye hotel, Marina del Fuy, hvor vi spiste aftensmad da kl var 21.30. John og jeg havde bestilt pizza og da alle havde fået deres mad meddelte tjeneren at de desværre ikke kunne lave pizza! Helt ærligt! Ellers dejligt hotel, med de er hverken hurtige eller gode til at lave kaffe 🙁

Vi blev kørt ca 15 km ind i en nationalpark, hvor mange kommer for at holde picnic og se de smukke spor af det sidste vulkanudbrud. Smeltevand flyder ned langs lavaen. Vi krydsede en lille bro og så gik det ellers stille og roligt opad. Meget af det vi kørte på var igen “kattegrus” og større sten. Lige pludseligt blev det vildt stejlt og vi skulle have cyklerne på nakken 🙁 Det var godt nok hårdt, og jeg nåede kun halvvejs op. En af guiderne tog min cykel resten af stykket. Efter en km skulle vi krydse et lille vandfald. Det var heldigvis ikke så dybt, men 4 m bredt. Af med sko og sokker og op med cyklen igen, derefter sko og sokker på og på med cyklen endnu en gang 🙁 Så kom der endelig et stykke med godt flow inden vi nåede til skoven hvor vi fik en dejlig tur nedad. Vi nåede tilbage til udgangspunktet for at få en lille før-frokost snack. Vores chauffør ristede nogle pølser og varmede noget brød. Dagen bød på endnu en tur opad for derefter at følge en anden rute ned. Jeg valgte at blive tilbage for jeg var faktisk “brugt”. Da de andre kom tilbage var jeg glad for min beslutning for de havde gået meget både op og ned.

Kl 20 blev vi kørt ud til en familie, der vi ville vise os noget fra det oprindelige folk. Vi var først inde i hytten, hvor konen fortalte om selve hytten, og om nogle af deres traditioner. Så spillede hun 2 numre for at hylde naturen. Derefter inviterede manden os til at spille et holdspil, der mindede meget om floorball. Supersjovt.

Derefter havde vi fortjent aftensmaden. Her i Chile får man velvoksne portioner, også selvom man får en forret. Alt var hjemmelavet eller dyrket. Forretten friturekogte boller med honning og andet brød med salsa. Aftensmaden bød på sammenkogt oksekød og kylling samt kartofler og løg. Hun havde lavet en slags urtete også.

 

 

 

 

 

• 

Så gik det løs for alvor.

Vi kørte ca 100km til Pucòn sydøst for en stor sø, Vallarrica. Det er også navnet på den vulcan som ligger ved byen, og som er en af verdens meste aktive vulkaner.

Hele området omkring Pucòn er landbrug, og er med til, at brødføde resten af landet. Byen er kendt for adventure turisme til både sommer og vinteraktiviteter. Der er ca 22.000 indbyggere, og byen ligger 270moh. Lige nu er der gang i byen for det er sidste uge af børnenes sommerferie. De fleste gæster er folk fra Santiago, der er i deres sommerhus.

Vi har været meget spændte på at møde de andre i gruppen. 1 ægtepar fra Colorado (Lisa og Pete), 1 mand fra Denver (Meike), et par kammerater fra Adelaide(Warren og Scotty), 1 kvinde fra London (Beth), og 1 kvinde fra Hawaii (Andrea). De er superfit; cykler meget og dyrker andre sportsgerne. Kun 2 har lejet cykler, Banshee . Ellers bliver der kørt på Yeti, Santa Cruz og Juliana -og vores Stevens selvfølgelig. Vi startede med at samle cyklerne og få frokost inden vi blev kørt et stykke op mod vulkanen inden vi selv skulle til, at træde i pedalerne. Vi skulle cykle 2 ture. Den første gik ned igennem skoven, hvor vi længere nede bjerget/vulkanen blev samlet op og transporteret lidt længere op igen. Vi skulle cykle ned ad vulkanen, der hvor den havde spyet lava. Det var noget værre møg at køre i. Virkelig løst kattegrus og fuld af større sten. Forhjulet graver sig ned hvis ikke man læner sig bagover. Længere nede kom der så noget lækkert singletrack igennem skoven. Dejligt flow og teknisk udfordrende. Man havde egentlig bygget sporet til, at køre et løb opad, men nu bliver det mest brugt til downhill. De fleste af os har været nede at ligge i dag, og jeg er blevet stemplet af min pedal 🙁 Vi sluttede turen i skoven af med et mini-øve-downhill spor, som var supersjovt. Da vi kom ud på asfalten opdagede jeg at mit gearkabel havde været en tur igennem mit forreste tandhjul, så jeg måtte køre de sidste par km i tungeste gear. Endnu en gang måtte John reparere min cykel ude i midten af ingenting. Vi havde heldigvis købt et ekstra kabel 🙂 Det tog ham 15 min så havde jeg mine gear tilbage. Fantastisk!!!

Vi spiste aftensmad kl 21 på en lokal restaurant.

Endnu en turistdag. Selvom solen skinner er der kun 11°C, men vejrudsigten siger, at der bliver ca 21°C kl 18., men så er det jo godt man har pakket lidt forskelligt tøj i kufferten 😉

Måske sover de lokale længe om søndagen eller er i kirke for der var ikke et øje i byen da vi gik ud fra hotellet. Først kl 13 kom der gang i gaderne. Det var 50-50 hvor mange butikker der var åbne eller lukkede. Vi har bare gået rundt, og er ikke sønderligt begejstret for byen. Måske har vi været de forkerte steder eller fordi det er Søndag? Vi var inde et sted for, at få kaffe. Det er den værste cappuchino jeg nogensinde har fået – og jeg har fået mange kopper gennem tiden. Den var lavet på kloreret vand i en kobberkop og toppet med “flødeskum”. Føj for Puttgarden!!! 

Så nåede vi til Temuco.

Byen har ca.300.000 indbyggere, og er hovedstad i regionen Araucania. Ligger 670km syd for Santiago og 360moh.

Inden vi forlod hotellet i morges fik vi receptionen til at kontakte hotellet i Temuco for at arrangere afhentning i lufthavnen. Det var en 40 min lang køretur, og jeg er glad for at vi ikke skulle bøvle med offentlig transport. I lufthavnen havde vi fat i 5 forskellige medarbejdere som alle lavede overspringshandlinger fordi de  ikke kunne tale engelsk med os, og fordi de skulle vise os vejen til der hvor vores cykler skulle hen efter vi havde fået vores boarding pas. Det tog 1½time at tjekke ind.

Det er et rigtig dejligt hotel med et fancy badeværelse og en ok minibar 🙂

I morgen er sidste dag som byturist inden det hårde arbejde starter.

Puha sikke en lang flyvetur 🙂

Først til Dubai med 1½times forsinkelse fra Kastrup, så fik vi en kort overnatning i Dubai, og fløj videre mod Chile torsdag morgen. Vi landede i Santiago de Chile 23.30 lokaltid torsdag aften efter en mellemlanding i Brasilien. 20 graders varme!

Vi havde heldigvis booket et hotel hjemmefra, som lå lige ude på den anden side af lufthavnen. Det er meget smukt indvendigt, blandt andet et kig op mod loftet. Vi sluttede dagen af med en iskold lokal øl 🙂

I dag d.22/2-19 legede vi turister. Vi hyrede en taxi til, at køre os rundt i City. Vi kan desværre ikke tale spansk og “vores” chauffør ville rigtig gerne snakke, men kunne intet engelsk. Næste gang vi skal et sted tror jeg vi tager et lynkursus i det pågældende sprog.

Vi kørte rundt i indre by, hoppede ud af bilen og tog billeder som en anden kineser.

Da vi skulle betale de 80.000 pesos vi havde aftalt brokkede chaufføren sig. 3 af de 4 20.000 pesossedler var sgu falske!!!! Vi havde lige vekslet i en officiel vekselbutik, ATEX i lufthavnen. Vi fik fat i politiet for vi skulle ikke have klinket noget. Vekseldamen blev vred da vi påstod det var hendes ansvar. Hun påstod naturligvis, at det var chaufføren, som havde snydt os. Vi fik intet ud af det, andet end at vi ikke blev anklaget for, at bruge falske penge. Selv politiet synes sedlerne var godt lavet. Det gjorde lidt ondt, at se politibetjenten rive 60.000 pesos i stykker og smide dem i skraldespanden.

Som om vi ikke havde fløjet nok, så skal vi flyve igen i morgen til Temuco,. Dog kun 1½ time flyvetid sydpå.

Nu varer det ikke længe før vi igen pakker cyklerne og flyver langt væk til fremmede himmelstrøg – og 30 graders varme ikke mindst – som senere måske går over i nattefrost.

Denne gang går turen til Chile og helt ned sydpå i Patagonien. Vi opholder os et par dage hvert sted, hvor vi så cykler ud fra, og derefter kører videre sydpå til næste overnatning. Vi flyver indenrigs fra Puerto Montt til Puenta Arenas.

Der flytter en hus- og kattesitter ind så alt kan ånde fred og ro mens vi er væk.

Chile er det land i sydamerika, som er bedst stillet i forhold til økonomi og stabilitet, og det eneste latin-amerikanske land, der er medlem OECD. Der er ca. 18 millioner indbyggere, og præsidenten er demokratisk valgt. Chile er ca. 4300 km langt og i gennem-snit kun 175 km bredt med Stillehavet til vest og Andesbjergene til øst. Klimaet er meget varieret med verdens tørreste ørken, Atacama mod nord over middelhavsklima til det regnfulde tempererede syd.

Vi lander i hovedstaden Santiago de Chile, men skal faktisk flyve videre sydpå til Temuco, hvor vi skal mødes med resten af gruppen og guiden. Måske er vi så heldige på turen at få en sølvræv at se eller måske en Andeskondor!!!

Vi har fået oplyst, at gruppen består af 4 kvinder og 5 mænd. De andre deltagere kommer fra USA, England og Australien. Dertil kommer 1 lokal guide og 2 hjælpere.

Vi starter selve turen med, at køre 2 timer til Pucòn, hvor vi bliver indkvarteret, får frokost og samler cykler. Derefter skal vi lige cykle en lokal tur på et par timer – så er vi ligesom i gang! Vi skal cykle opad gennem skov, hvor vi på et plateau kan se Volcàn Villarrica, som sidst gik i udbrud i 2015.

Vi glæder os afsindigt meget og håber at I læser med 🙂