I et anfald af letsindighed meldte jeg mig til et MTB løb, Chick´n Ride Ikke at forveksle med et chicken run!!. Normalt går jeg langt udenom løb, fordi jeg ikke egner mig til, at køre konkurrence. Jeg kan sagtens konkurrere med mig selv eller andre via STRAVA eller Endomondo, men ikke ude i virkelighedens arrangementer.
Dette løb var arrangeret af Næsby cykelmotion, og løbet skulle være for sjov. Se DET tiltalte en hyggelist som mig. Ingen spidse albuer! Man cycler 1 time og eventuelt omgangen færdig. Relativt hurtigt overstået.
Jeg blev dog en smule bekymret i går da jeg cyklede forbi for at se, hvor jeg skulle være.
Jeg så denne bunke hvor der står “grus til MTB” på skiltet og tænkte fy for den så vil jeg nødig se deres rock garden 🙂
Næsby cykelmotion har bygget et virkeligt fedt spor med mange detaljer. Vi skulle så køre på noget af det.
Der var også arrangeret et MTB løb for børn. De blev delt op i 2 grupper 0-7 år og 8+. det er simpelhen fantastisk at se hvordan de små unger bare ræser afsted – den mindste med sut. Faren havde fået lov, til at løbe ved siden af hende 😉
Det var et rendyrket familiearrangement hvor fædre og mødre heppede på de små poder, og bagefter da kvinderne skulle køre var det ungerne og fædrene, der stod og heppede. Ud over præmier til første-, anden-, og trejdepladserne i alle grupper var der masser af lodtrækningsgaver.
Og vejret var fantastisk.
Jeg tror godt jeg kunne lokkes igen til næste år ; -)