Måned: juni 2017

Der er mange traditioner forbundet med Skt Hans aften. Som barn kan jeg f.eks. huske, at bålet blev tændt noget senere og man var vildt træt for det var jo tit skoledag dagen efter. I dag bliver bålet tit tændt før skumring af samme årsag, men det er lidt trist.

I år prøvede vi så, at fejre Skt Hans på en helt anden måde. Vi kørte simpelthen til nordvestjylland, nærmere betegnet       Slettestrand, Svinkløv Plantage, hvor det sagnomspundne Svinkløv Badehotel er ved, at blive genopført – efter den forfærdelige brand sidste år. Vi havde lejet en ferielejlighed på Feriecenter Slettestrand.  En af de gode ting her er, at man faktisk godt må tage cyklerne ind i lejligheden. En anden god ting er, at de har bygget en “legeplads” – altså en teknikbane med alle mulige elementer. Supergodt lavet.

Vi har været der før, for det er et helt fantastisk single track spor på små 40 km med både sort og hvid sværhedsgrad. Dem har vi ikke mange af i Danmark. Jeg har bl. a. været på MTB kursus for kvinder på Slettestrand. En fed oplevelse., hvor 53 teknikhungrende kvinder bare ventede på, at komme ud på sporet og lære noget.

Sådan en fredag eftermiddag ude i terrænet er bare lise for sjælen – og sved på panden samt smil på læben. vi mødte kun 1 person, og han var ude at løbe trail. Vi var også så heldige at se en stor kanin 🙂

Vi sluttede turen af i støvregn men det var ikke koldt. I bad og så bare sætte sig til bords – luksus. Jeg kunne godt forestille mig, at sådan en tur kunne blive vores nye Skt Hans tradition.

For 1½ måned siden fik jeg solgt min “gamle” MTB til en veninde. Dog under den forudsætning at vi cyklede i “hendes” skov, så hun var på hjemmebane, og så hun ikke bagefter kunne sige, at jeg havde solgt hende noget skrald.

Min mand og jeg havde flere gange talt begejstret om hvor superfedt det er at køre MTB, og hvor skønt det er at have en hobby/passion sammen. Vores venner har også fulgt med på Bloggen når vi har været ude at rejse.

Min venindes mand har kategorisk sagt fra – nok mest fordi han ved det måske ville ryge ud af en tangent, for man skal jo ikke gå ned på udstyr 😉

Min veninde har dog dårligt nok haft mulighed for, at komme i skoven for – som forventet- har hendes mand været ude, at cykle 3 gange om ugen, fnis. Dette har så affødt en investering i endnu en MTB – fantastisk!!!

Den skulle naturligvis prøvekøres i dag – af min veninde 😉 Hun er solgt. Hun synes den er endnu bedre end den hun lige har købt af mig – ærgerligt ærgerligt!! Det er en superfed cykel, og den “gamle” er også en god cykel. De kan bare noget forskelligt.

Vejret var jo med os, og vi tog ud til Davinde-Tarup igen for det er bare et skønt område.

En fantastisk dag med humøret i top og begejstringen lysende ud af min veninde.

For 2 måneder siden meldte jeg mig til et teknikkursus for kvinder med en kvindelig instruktør, for at komme ordentligt i gang igen efter nogle trælse måneder med ondt i knæet.

Jeg var meget spændt og forventningsfuld. Dels fordi rygtet siger, at instruktøren er helt fantastisk og dels fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på mit eget niveau kontra de andre deltageres niveau.

Bliver det mon en “Forårsklassiker i Helvede” eller ren hygge??

Der var så mange kvinder, som ønskede, at deltage på dette forårshold, at der blev oprettet 2 hold med 2 timers træning pr gang, 6 mandage ialt. Det er vildt imponerende, og virkelig skønt, at se så mange kvinder, der brænder for MTB og gerne vil være (endnu) bedre til teknik. Dertil kommer at jeg har set flere af dem før, så der er også fællesskab på tværs af landet. Det er superfedt.

Jeg vil tillade mig at citere instruktøren, Essi Laub fordi det rammer hovedet på sømmet. “MTbiking kalder på alt det kvinder er gode til; taktik, teknik og udholdenhed”. Mange af os skal bare lære, at tro på det 😉

Mange af dem vil gerne køre løb, al respekt for det, men det gider jeg virkelig ikke. Jeg er “hyggelist”. Det betyder IKKE, at jeg tager de store skovstier eller ikke tør køre eller prøve, at køre hop, drops eller berms. Det betyder, at jeg nyder naturen i mit eget tempo med de udfordringer der kommer!

I al sin enkelthed gik kurset ud på, at træne det samme igen og igen. Essi havde fundet nogle steder i skoven, nogle loops, hvor vi kørte eget tempo og øvede dagens emne som kunne være svingteknik, op- og nedkørsel, overhaling, Derudover var intervaltrning et fast punkt.

Al træning foregik i Marielundskoven i kolding. Stor flot skov med masser af opmærkede og ikke så mærkede spor. Dertil kommer sektioner som SRAM ligaen (non-profit hard core MTB løb) også bruger.

Måske havde jeg misforstået noget i kursusteksten, men jeg troede vi ville få individuel feed back. Det gjorde vi stort set ikke. Når det er sagt så er jeg blevet indtroduceret til nye spor og mange skønne kvinder, og jeg har været på tur med min søde veninde. Så konklusionen må blive – mest hygge 🙂

Ud i det blå – for nu er det endelig sommer 🙂 Bare en lang “trille og nyde naturen” tur.

Op ad en allé til en stor gård og ind i deres skov. Det er pragtfuldt. Vi så en lille rå stå i skovbrynet, men jeg nåede desværre ikke at tage et billede. Efter ca 10km nåede vi Tarup-Davinde. Et fantastisk rekreativt område, der bare bliver bedre og smukkere med tiden. Det er en perfekt kombination af virksomhed og fritidsinteresser. Det er jo et sted, hvor der stadig graves grus, og derved opstår der nogle unaturlige bakker og huller. Over tid bliver disse huller fyldt med regnvand og grundvand som man kan bade i, og bakkerne kan man naturligvis forcere på cykel 😉

Jeg kan kun anbefale, at tage en tur derud – uanset om man vil cykle, svømme, fiske (med fisketegn) eller se på gravpladser fra oldtiden. Der er mange forskellige oplevelser – ganske gratis.

YEEEHHHAAA! Jeg skal ellers lige love for, at der kom gang i affjedringen både foran og bagpå 😉 Bremserne blev også brugt.

Min søde veninde spurgte om jeg ville med til Vallåsen i Sverige og deltage på et down hill basiskursus i bike parken med Mads Weidemann som instruktør. Et kursus kun med kvindelige deltagere. 9 stk i alt. Mads havde også et kursus med både mandlige og kvindelige deltagere dagen efter. Han har mange andre kurser for den sags skyld.

Vi teamede op med endnu en MTBiker og tog afsted kl 05.45 og var oppe Bike Parken kl 9.15. Nul trafik, hvilket jo nok skyldtes tidspunktet, og færgen i Helsingør lukkede bovporten da vi slukkede motoren. Perfekt timing.

Vejret var vidunderligt. Solen skinnede, ca 20ºC og ingen vind. Vi købte et dagskort til liften. Kræfterne skulle bruges på at køre nedad.

Man skulle lige prøve det der med, at sætte sin cykel på den mærkelige bøjle, som var svejset fast på stoleliften et par gange. Man skulle løfte cyklen op så den kunne hænge lige under hornet på sadlen. Første gang vi alle skulle op faldt der  3 cykler og 1 kvinde af liften. Det grinede vi meget af – senere 😉 Det var endnu sværere at få cyklen af igen. Heldigvis stod der nogle unge mænd som var meget hjælpsomme og løftede cyklerne af.

Lige pludselig fandt flere af deltagere ud af at deres støddæmpere var ALT for hårde til det terræn vi kørte i. Derfor kom der lige en pause, hvor der blev snakket og hygget.

 

Efter 3 timers undervisning på det grønne spor, kaldet V-line, var det tid til velfortjent frokost. Køletasken og tæppet blev fundet frem og så var der dømt picnic. Vi nåede lige en hurtig tur på sporet efter frokost inden vi skulle fortsætte med yderligere 3 timers undervisning. Alle kom op med liften, og vi skulle nu køre et blåt (bygget) spor kaldet Spruffs. Der var masser af pumps, drops, løse sten og tørt sand. Det sidste blå spor vi nåede hedder Tårtan og er et naturligt spor med masser af fede nedkørsler, switch backs flere drops samt table tops. Dagen sluttede af med at øve et lille hop.

Det var en superfed dag. Jeg har lært rigtig meget, så nu skal der bare øves og øves.

 

Mads var rigtig god til at undervise og give personlig feed back. Det kan varmt anbefales, at deltage på et af Mads´ kurser. Det er luksus, at der er max 10 deltagere på sådan et hold.