I dag skulle vi flyve fra Puerto Montt til Punta Arenas, 1.5 timers flyvning. Vores guide Ernesto er med os på hele turen, men der kommer en ny chauffør og endnu en guide og støder til i lufthavnen. Det blæste ret kraftigt syntes vi, men guiderne sagde, det var en normal brise. Man kalder denne vind for “Escoba de Dios” eller “Guds fejekost”. Det betyder, at selvom der kommer den del regn så bliver det meget hurtigt tørt, og man kan se på de krogede og forblæste træer hvilken retning vinden kommer fra. Mellem de høje tinder ligger den såkaldte Pampas. Uendeligt strækker disse græsarealer sig, hvor heste, får, køer og Guanacoerne går.
Temperaturen var også en helt anden – lavere, meget lavere.
Punta Arenas var indtil 1914 den vigtigste havn i Sydamerika inden Panamakanalen åbnede. Der er adgang fra både Atlanterhavet og Stillehavet. Der bor ca.120.000 indbyggere, og er den største by på det sydligste af kontinentet samt hovedstad i regionen.
Turen mod de næste 3 overnatninger tog 5-6 timer. Fra lufthavnen kørte vi nordpå til en by ved navn Puerto Natales, hvor bussen skulle tankes. Flere steder stod der skulpturer af det der mest af alt lignede et fantasidyr. Det var det ingenlunde. Det viste sig at være en “Mylodon darwinii” – et kæmpedovendyr, der levede på jorden for 1.8 mill – 12.000 år siden. 3meter lang og 1-2 tons. Vi passede hulen hvori man i det 19. århundrede fandt hud, hår og afføring fra dyret. Disse efterladenskaber findes nu på Natural History Museum i London. Chile får forhåbentlig resterne hjem til næste år.
Vi skulle bo i Torres del Paine nationalpark i nogle domes. Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde sat næsen op efter nogle mere luksuriøse domes end dem vi fik ( jeg havde googlet, men det var åbenbart flere slags). John kunne ikke stå oprejst, og vores bagage var over det hele. Der var ikke så meget glamping over det, men superhyggeligt. Sengen var en kæmpe luftmadras med en virkelig tyk og lækker dundyne og et uldtæppe ovenpå. Der var små varmedunke i domen som man kunne tage med i seng og varme sig på. Udsigten kunne vi bestemt ikke klage over.
En lille bygning, husede toiletter og mulighed for bad – måske med lidt varmt vand hvis man var heldig. Den store dome gjorde det ud for stedet hvor vi alle skulle spise morgenmad og aftensmad.
Til gengæld var der fremragende chilensk rødvin til lækker aftensmad; snacks og grillet lamme- og oksekød samt grønsager ( og dessert).
Vi nåede at samle cyklerne inden aftensmaden.
Hvis det bliver ved med at blæse så kommer vi ikke ud at cykle, men skal på hike i stedet.
spisetelt 
vores telt 
indenfor i teltet 
Indenfor i teltet