mtbogsne.dk

Sidste dag på denne tur. Vejret har været så godt at vi spiste ude på terrassen i aftes og til morgenmaden var vi igen på terrassen. Friskpresset appelsinsaft! Det smager altså bare anderledes her når de lige er blevet plukket og presset end derhjemme. Det har været en virkelig fed tur i dag. Alle er trætte og overstadige. Vi startede ud samlet, men splittede i 2 da vi havde kørt et par km. Det andet hold tog lige 100 højdemeter for at følge en gammel røverrute som kommunen har gravet frem igen og som nu er offentlig. Benyttes primært af vandrere – hvis de kan finde den 🙂 De sagde at der var nogle huler hvor man sagtens kunne forestille sig at smuglerne/røverne kunne have gemt sig – stadig under den engelske besættelse.

Vi har naturligvis cyklet en meget sjovere og flottere rute til målbyen Paphos end den mest åbenlyse og direkte. Vi kørte på grusvej nedad i lang tid. mange løse sten, helt ok at køre. Og opad i skoven. Vi kørte på smalle veje hvor appelsintræerne og bananpalmerne stod i store plantager. Der var et appelsintræ som stod udenfor hvor vi huggede appelsiner. Mit første appelsinrov nogensinde 🙂 De smagte fantastisk. Lidt lige som den helt friskpressede appelsinjuice til morgenmaden. Vi passerede en dæmning men der var ikke opdæmmet meget vand.

Vi havde ret god fart i pedalerne så der var tid til kaffe ved middelhavet mens vi ventede på at vores frokost/sandwiches blev smurt. Man kan godt mærke at vi er kommet til den mest turistede del af Cypern – til trods for at sæsonen ikke rigtig er i gang i endnu.

Efter kaffen skulle vi køre opad 400 højdemeter på 6km, henover et lille pas. Op igennem en lille landsby for derefter at køre langs kysten rundt i naturparken på Akamas halvøen. Vi indtog frokosten siddende på en skrænt med udsigt over middelhavet.

Åbent terræn med masser af sand men også klippefyldt terræn med udfordringer over de brutale kystskrænter, fulde af Middelhavsskum.

Vi har stort set kørt langs kysten hele vejen. Helt fantastisk. Vi kom forbi et gammelt rustent, forlist og forladt skib, der lå for anker. Hvorfor det stadig ligger der ved jeg ikke.

Det hotel vi skulle bo på er et kæmpestort voksent hotel (St George hotel and spa resort) så der var lige lidt krise eftersom vi har en far og hans 12 årige søn med. De er lige blevet indkvarteret på et andet hotel. Min kære mand og jeg samt vores ven har pakket cyklerne i kufferterne så vi er klar til at blive kørt tilbage til Larnaca i morgen formiddag. Vi er hjemme en gang i morgen aften.

Tak til min kære mand, John, Jes & Tove, Annette og Bent, Katja & Peter, Brian, Svend, Niels, Uffe, Daniel & Marius og Michael for en ferie med dejligt samvær og god gruppedynamik.

Tak fordi du læste med.

Vi startede som sædvanligt med at cykle kl 09.00. Det var heldigvis overskyet når nu der var lagt i kakkelovnen til en lang dag med mange højdemeter. Vi startede ud med rigtig singletrail 2 km, og derefter 30 km nedad først på landevej og dernæst ad singletrail og så ind på en grusvej med meget afvekslende beplantning. Samtidig steg temperaturen til 30C og luftfugtigheden blev højere. Vi cyklede langs et lille vandløb, og det var hele tiden lidt ned ad bakke. Megafed tur indtil da. Vi mødtes for at få en sodavand og noget energi til resten af dagen. Pausen blev brugt til at betragte den gamle “Tzelefos Bro” som er den største og mest kendte de gamle venetianske middelalderbroer og ligger dybt inde i Paphos-skoven. Den er bygget hen over floden Diarizos. Der skulle efter sigende være karper i vandet.

Alt godt får jo desværre en ende, så det startede med 4 km opad med 5% stigning, dejlige 6 km nedad på meget bred grusvej (fedt) og så desværre 8 km opad igen på grus med 5% stigning inden vi kunne spise frokost kl. 15. Indtil da havde vi så også haft 6 punkteringer.

Min kære mand havde kørt sig selv fuldstændig i hegnet opad så vi fik lov at tage med følgebilen op til hotellet “Paradisos Hills”, mens de andre fik yderligere 10 km nedad og 14 km opad.

Bevoksningen er virkelig meget forskelligartet. Mange steder står der appelsin- og citrontræer mens der andre steder er vildt gamle, flere hundrede år gamle, fyrtræer.

I morgen er vores sidste cykeldag med 72km og “kun” 900 højdemeter.

Vi kunne spise morgenmad indtil kl. 10, men vi kunne desværre ikke sove længere end til 07.45. Der var der allerede ca.25C og diset. Vi bestemte os for at bruge hviledagen til rent faktisk at hvile, mens et par stykker valgte at tage på en cykel-trailtur på et par timer. Vi var nogle, der så valgte at gå til toppen af Olympos-bjerget ad asfalt og ind gennem skoven. På toppen var der en (lukket) skilift og et militært anlæg/radarstation bevogtet af englændere. Man måtte hverken fotografere eller parkere.

Turistsæsonen begynder først for alvor i næste uge, og det kan vi godt mærke. Der er nærmest ingen mennesker på hotellerne og vi er de eneste på sporene. Vi har dog set en del landevejsryttere i dag, men de kom fra Royal Air Force – kunne man se på cykeltøjet.

Det har været virkelig dejligt med en hviledag. I morgen skal vi cykle 77km og 1800 højdemeter. Det er jeg ikke sikker på jeg magter.

Da vi skulle starte dagens cykeltur kl. 09.00 var der vindstille og 25C. Den første km var stille og rolig ud igennem Agros by, og derefter gik det ellers opad i 6 km. Pyh det var hårdt. Derefter tog nogle af os landevejen ned til restauranten hvor vi skulle spise frokost. Vi var fremme 1 time før de andre selvom vi jo ikke bare kørte lige ud. De andre havde godt nok kørt singletrail, men med en del højdemeter. Efter frokost var der 2 muligheder A; enten 10 km nedad grus-singletrack og derefter 12 km op med 1000 højdemeter eller B; 9 km med 500 hø jdemeter. Vi var 7, der tog B. Temperaturen sneg sig op på 30C. En havde valgt slet ikke at cykle, men tage en taxi fra hotellet om morgenen til Troodos.

På vejen opad til Troodos fandt vi en udsigtspost. Her kunne man se ud over en gammel asbestmine som nu heldigvis er lavet om til Nationalpark, hvor de har plantet masser af træer.

I det hele taget er der mange terrasser med nyplantede træer. Der er også mange vindmøller og masser af solcelleparker, hvilket giver god mening når de har ca. 350 solskinsdage om året 😉

Troodos er en by, men også navnet på en bjergkæde midt på Cypern. Det mest berømte bjerg er Olymposbjerget med 1952 moh ( ikke at forveksle med Olympen i Grækenland hvor de 12 olympiske guder boede). Her er der skilifte og britisk radarstation på toppen. Vores hotel er et skisportshotel. Selvom der er “overliggerdag” i morgen så kan man naturligvis cykle hvis man har lyst. En del har bestilt massage i stedet.

Endnu en dag hvor vi skulle forbi et kloster, Macharias klosteret. Men først en tur forbi nogle søer, der er kommet efter man er holdt op med at grave i kobberminerne. Så op igennem floddalen på et virkelig lækkert singletrail med flot udsigt.

Oppe ved klosteret står der en stor statue af en frihedskæmper, Grigoris Afxentiou. Han og nogle sammensvorne drev gæk med den engelske kolonimagt. De gemte sig i nogle huler, men englænderne fandt dem til sidst og smed sprængstof ind i denne hule og det dræbte Grigoris i 1957.

Til trods for eller måske på grund af engelsk besættelse er cyprioterne ret dårlige til engelsk. De kører til gengæld stadig i venstre side. Det skal man lige vænne sig til når man cykler på asfalten. De er meget flinke til at passe på os i trafikken, og de dytter heller ikke ad hinanden som på Kreta f.eks. Vi ser ingen andre cykelister.

Vi frokosten indtog vi ret sent, ca kl. 14, hvor vi fik virkelig god mad. Kattene kom op at slås om madresterne. Målet/hotellet ligger i bjerglandsbyen Agros. Her findes en kilde hvor de tapper vandet på flasker og det sælges overalt. Nogle af os var så trætte, at vi blev kørt de sidste 15 km hen til hotellet.

Briefing om morgendagens etape og aftensmad/buffet kl. 19.30.

Vi stod op kl. 06.45 og fik morgenmad en ½ time senere. Vi skal være klar til at cykle 09.00. Turen starter med en flot lang opstigning gennem vindmøller og kalkklipper. Mens vi lægger sydkysten bag os, ser vi op på Stavorovouni klosteret 750 m.o.h.. Det anses for at være et af de ældste klostre i verden. Det er oprettet i det 4. århundrede af St. Helena (der er mor til Kejser Constantin den Store). Vores hold skal rundt om det lille bjerg, mens det andet hold skal op over toppen og ned på den anden side. Jeg havde egentlig glædet mig til at se klosteret, men der bor kun munke og der er ikke adgang for kvinder. Og det er søndag med andagt. Så kan de have sig selv! Vi fortsatte langs åbne grusgrave og sjove småbakker, som førte os frem over øen og pludselig kunne vi se vand igen, og den nordlige kyst ligger langt nede. Vi ser mange “fire roads” mellem alle olivenlundene med rødt, løst underlag og kørte på lækker single trails. Det blæste mildt og der var 25C. Vi var først fremme ved hotellet “Angels Hills” kl. 17.45, men så havde vi også cyklet ca 61 km og 1600 højdemeter!

Der er påfugle i haven, men de ville ikke fotograferes.

I dag har vi været på en introtur, så guiderne kunne se hvordan/hvor godt folk cykler, og om man har valgt det rigtige hold. Samt tjekke at cyklerne er samlet og justeret korrekt. Man kan dog vælge at skifte hold hvis man har overskud eller underskud af energi. Alt afhænger af km og højdemeter 😉

Vi er for en gangs skyld med et dansk rejseselskab og udelukkende med danske deltagere. Det er lidt specielt for vi har altid været de 2 eneste danskere på en MTB-ferie. Vi er 15 MTB-ere i alt og en af vores gode venner er også med. 2 deltagere har først fået deres kufferter i løbet af eftermiddagen. Det betød at en af mændene ikke kunne komme med på introturen da hans cykelsko (størrelse 48) lå i kufferten. Surt. Vi fik for første gang vores kufferter og cykler med det samme da vi kom hen til bagagebåndet.

Vejret var faktisk dejligt, 22 C og let overskyet med en mild brise. Vi kørte lidt rundt om lufthavnen og ind i selve Larnaca by, hvor vi fik frokost på torvet. Der er både kirker og minareter. Vejen dertil gik gennem en gammel losseplads på den ene side af stien og på den anden side var der sået grønsager. Der var knust glas overalt, men vi var heldige og fik kun en punktering i gruppen.

Der er katte overalt og de er ikke i lige god stand alle sammen selvom de bliver fodret. De er lidt hellige da en legende fortæller at den romerske kejserinde Helena fik dem importeret til øen for at få has på de giftige slanger. Arkæologer har dog fundet en grav med en person og en kat dateret 8000 år længere tilbage end Helena, så man kan ikke tilskrive hende at hun har fået kattene indført. Der lå 2 døde katte midt ude på vejen. Trist. Sidste år døde ca 300.000 katte på Cypern af en muteret katte-coronavirus.

Vi spiste på hotellet, men inden da fik vi en introduktion til selve turen. Der er en virkelig god stemning i gruppen. Mange har rejst sammen før. Der er et ægtepar med på henholdsvis 67 og 77 år. Det er megasejt og de cykler bedre end mange af os andre. Han blev oven i købet hjerteopereret for 5 år siden og brækkede nakken på cykel for 2 år siden. Derudover er der en mand på 70 år. Der er også en knægt på 12 år ( med sin far) som har vundet en tur til Cypern fordi han deltog i banevæddeløb. Han er naturligvis også godt kørende. Ellers ligger flertallet på 60 år+.

Jeg havde glemt mit kamera, så derfor er der ingen billeder fra i dag.

Endelig skal vi på MTB-ferie igen. 2023 har været præget af skader, så derfor har vi ikke været på cykelferie. Foråret har som bekendt været vådt, så vi har kun trænet på home-trainers og til spinning.

Nu tager vi simpelthen til Cypern. Øen fik sit navn for mere end 3500 år siden, hvor man fandt store mængder af kobber. På græsk hedder kobber Kypros. Det er en græsk-tyrkisk vulkan-ø i middelhavet, ca 100km fra selve Tyrkiet, og tæt på Syrien, Libanon, Israel samt Egypten. I 1974 invaderede og besatte Tyrkiet den nordlige 1/3 af den 9251 kvadratkilometer store ø. Øen er ca. 240 km lang og 100 km bred. Det højeste punkt er Olymposbjerget med 1952 m.o.h. Hovedstaden hedder Nicosia (Lefkosia) og er den sidste 2-delte hovedstad i verden med et indbyggertal på ca. 350.000, og øen har samlet set en befolkning på ca. 800.000. Det tager knap 6 timer at flyve dertil fra DK. Man siger at Cypern er Gudinde Afrodites Ø så jeg forventer mange henvisninger til hende.

Deltagerne ankom på forskellige tidspunker i løbet af fredagen. De sidste 2 skulle ankomme om natten. 4 er på lejecykler, mens vi andre fik samlet de medbragte cykler inden aftensmaden.

Vi spiste aftensmad på en fiskerestaurant i nærheden af hotellet. Vi sad ude på terrassen med udsigt ud over havet. I morgen skal vi på en lille introtur.

Vi fik pakket alt vores habengut og blev kørt til lufthavnen. Vi var kun 50 min forsinkede i forhold til den oprindelig flyveplan, men bare det at vi kom afsted var jo dejligt. Mens vi ventede kunne vi være udenfor og nyde udsigten.

Det tager 25 min at flyve, men 7 timer at køre til Kathmandu.

Tilbage på hotellet i Kathmandu skulle cyklerne lige pakkes sammen inden vi gik ud for at få frokost. Eftermiddagen var fri til at gøre hvad man havde lyst til.

Vi havde fælles farvel-middag på et gammelt palads, hvor vi alle sad og fortalte hvad der havde gjort mest indtryk. Turen var jo ikke forløbet som planlagt pga vejret. Mange af os havde købt turen for 2 år siden så der var visse forventninger der skulle opfyldes.

Ferien er ved at være forbi. Det har været begivenhedsrigt og mindeværdigt. God oplevelser med gode rejsefæller.

Jeg har haft mange interaktioner med naturen:

Jeg blev kradset af en abe, der ville have min sodavand, jeg væltede og slog min underarm, min læg er blevet ramt af min pedal, blevet bidt af igler og sidst men ikke mindst så blev jeg bidt af en aggressiv schæferhund på den første cykeldag i Nagarkot. Jeg måtte på hospitalet i Kathmandu for at få en pivdyr immunoglobulin behandling samt den første af 4 vaccinationer mod rabies. Sikke en tur 😉

Vi flyver hjem i morgen aften og har 10 timer i Doha. Heldigvis har vi lejet et lille værelse i lufthavnen så vi i det mindste kan ligge ned. Vi er helt hjemme lørdag sen eftermiddag.

Tak fordi du læste med 😀

Namaste.

Vejret var fuldstændig klart, ingen vind og lidt køligt – man kunne se sin egen ånde. Kalopani som er landsbyen vi har overnattet i er vejen ud af den nedre Mustang-dal.

Vi skulle gennem mange forskellige elementer i dag; både i nåleskov, endnu en hængebro, gennem landsbyer som i går og på selve vejen med trafik. Fra overnatningsstedet flugte en hund os ret langt. Når vi stoppede og tog billeder langde han sig bare i græsset.

Det var lidt af en oplevelse at cykle på vejen når den er i så dårlig stand pga alle de jordskred der har været. Bilerne kommer selvfølgelig bagfra men vi cykler jo i venstre side. Der var rigtig meget mudder – op til 15cm som er ret tungt at cykle i især op ad bakke, og mange huller. Det var sjovt at cykle ind i de små landsbyer hvor børnene og dyrene løber rundt, og man er bange for at hønsene basker ind i hjulet, og vasketøjet hænger og flagrer og ris ligger til tørre.

Vi fulgte Kaligandaki-floden det meste af vejen til Tatopani, hvor vi skulle spise frokost og mødes med de 4-hjulstrækkere som skulle fragte os tilbage til Pokhara.

På en god dag ville turen i bil tage 4 timer, men den varede ca 5 timer pga vejens beskaffenhed. Vi kørte forbi rigtig mange jordskred og masser af mudder. Nogle lastbiler havde meget svært ved at komme op ad bakkerne, og et hold europæiske motorcykelister havde ret svært ved at køre og holde balancen i alt det mudder.

Vi fik nogle drinks og et dejligt bad på hotellet i Pokhara inden vi gik ud for at spise aftensmad. Det føles vidnunderligt at sidde ude i Oktober måned med bare arme.

I morgen flyver vi til Kathmandu.