Vallåsen Bike Park kursus

YEEEHHHAAA! Jeg skal ellers lige love for, at der kom gang i affjedringen både foran og bagpå 😉 Bremserne blev også brugt.

Min søde veninde spurgte om jeg ville med til Vallåsen i Sverige og deltage på et down hill basiskursus i bike parken med Mads Weidemann som instruktør. Et kursus kun med kvindelige deltagere. 9 stk i alt. Mads havde også et kursus med både mandlige og kvindelige deltagere dagen efter. Han har mange andre kurser for den sags skyld.

Vi teamede op med endnu en MTBiker og tog afsted kl 05.45 og var oppe Bike Parken kl 9.15. Nul trafik, hvilket jo nok skyldtes tidspunktet, og færgen i Helsingør lukkede bovporten da vi slukkede motoren. Perfekt timing.

Vejret var vidunderligt. Solen skinnede, ca 20ºC og ingen vind. Vi købte et dagskort til liften. Kræfterne skulle bruges på at køre nedad.

Man skulle lige prøve det der med, at sætte sin cykel på den mærkelige bøjle, som var svejset fast på stoleliften et par gange. Man skulle løfte cyklen op så den kunne hænge lige under hornet på sadlen. Første gang vi alle skulle op faldt der  3 cykler og 1 kvinde af liften. Det grinede vi meget af – senere 😉 Det var endnu sværere at få cyklen af igen. Heldigvis stod der nogle unge mænd som var meget hjælpsomme og løftede cyklerne af.

Lige pludselig fandt flere af deltagere ud af at deres støddæmpere var ALT for hårde til det terræn vi kørte i. Derfor kom der lige en pause, hvor der blev snakket og hygget.

 

Efter 3 timers undervisning på det grønne spor, kaldet V-line, var det tid til velfortjent frokost. Køletasken og tæppet blev fundet frem og så var der dømt picnic. Vi nåede lige en hurtig tur på sporet efter frokost inden vi skulle fortsætte med yderligere 3 timers undervisning. Alle kom op med liften, og vi skulle nu køre et blåt (bygget) spor kaldet Spruffs. Der var masser af pumps, drops, løse sten og tørt sand. Det sidste blå spor vi nåede hedder Tårtan og er et naturligt spor med masser af fede nedkørsler, switch backs flere drops samt table tops. Dagen sluttede af med at øve et lille hop.

Det var en superfed dag. Jeg har lært rigtig meget, så nu skal der bare øves og øves.

 

Mads var rigtig god til at undervise og give personlig feed back. Det kan varmt anbefales, at deltage på et af Mads´ kurser. Det er luksus, at der er max 10 deltagere på sådan et hold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.