Torsdag 06.10.22

Pokhara skulle have været vores destination i dag.

Vi stod tidligt op og fik morgenmad og skulle køre til Kathmandu for at flyve til Pokhara kl. 08.45. Det begyndte at regne da vi skulle afsted og det blev meget voldsomt som tiden gik. I lufthavnen herskede der kaos for rigtig mange skulle hjem efter festivallen. Vi sad i lufthavnen og ventede i 4½time før guiden bestemte sig for at vi skulle køre til Pokhara i stedet. Det første flyselskab aflyste og de andrenselskaber flugte efter. Det regnede for vildt, og rigtig mange ville åbenbart også bruge den rute vi skulle køre.

Der kom en del jordskred så trafikken stoppede. Heldigvis kom der en gummiged og ryddede vejen.

Det var helt vildt hvor meget vand der kom, og ingen har talt om det i nyhederne her. Det ser sådan ud når der er monsunregn men det burde være væk i Oktober. Hvorom alting er så besluttede guiden at vi skulle vende om og køre tilbage til Kathmandu og overnatte. Vi havde 2 lastbiler på vejen med cykler og guider. Den ene lastbil, der fragtede vores cykler havde aquaplanet for at undgå en fuld mand på vejen. Den ramte den anden lastbil og skulle trækkes på værksted. Heldigvis var der ikke sket nogen personskade eller noget med cyklerne. Vejen mellem Pokhara og Jomsom som den anden lastbil kørte på var også oversvømmet så det skulle køre tilbare til Pokhara. Vejret i Nepal er heller ikke som det plejer.

Sikke et cirkus. Vi har en ny flyreservation til kl. 14.30 – vi håber på det bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.