04.03.19. Transfer-dag. Dag 8

I dag skulle vi flyve fra Puerto Montt til Punta Arenas, 1.5 timers flyvning. Vores guide Ernesto er med os på hele turen, men der kommer en ny chauffør og endnu en guide og støder til i lufthavnen. Det blæste ret kraftigt syntes vi, men guiderne sagde, det var en normal brise. Man kalder denne vind for “Escoba de Dios” eller “Guds fejekost”. Det betyder, at selvom der kommer den del regn så bliver det meget hurtigt tørt, og man kan se på de krogede og forblæste træer hvilken retning vinden kommer fra. Mellem de høje tinder ligger den såkaldte Pampas. Uendeligt strækker disse græsarealer sig, hvor heste, får, køer og Guanacoerne går.

Temperaturen var også en helt anden – lavere, meget lavere.

Punta Arenas var indtil 1914 den vigtigste havn i Sydamerika inden Panamakanalen åbnede. Der er adgang fra både Atlanterhavet og Stillehavet. Der bor ca.120.000 indbyggere, og er den største by på det sydligste af kontinentet samt hovedstad i regionen.

Turen mod de næste 3 overnatninger tog 5-6 timer. Fra lufthavnen kørte vi nordpå til en by ved navn Puerto Natales, hvor bussen skulle tankes. Flere steder stod der skulpturer af det der mest af alt lignede et fantasidyr. Det var det ingenlunde. Det viste sig at være en “Mylodon darwinii” – et kæmpedovendyr, der levede på jorden for 1.8 mill – 12.000 år siden. 3meter lang og 1-2 tons. Vi passede hulen hvori man i det 19. århundrede fandt hud, hår og afføring fra dyret. Disse efterladenskaber findes nu på Natural History Museum i London. Chile får forhåbentlig resterne hjem til næste år.

Vi skulle bo i Torres del Paine nationalpark i nogle domes. Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde sat næsen op efter nogle mere luksuriøse domes end dem vi fik ( jeg havde googlet, men det var åbenbart flere slags). John kunne ikke stå oprejst, og vores bagage var over det hele. Der var ikke så meget glamping over det, men superhyggeligt. Sengen var en kæmpe luftmadras med en virkelig tyk og lækker dundyne og et uldtæppe ovenpå. Der var små varmedunke i domen som man kunne tage med i seng og varme sig på. Udsigten kunne vi bestemt ikke klage over.

Udsigt til Paine-hornene fra domen

En lille bygning, husede toiletter og mulighed for bad – måske med lidt varmt vand hvis man var heldig. Den store dome gjorde det ud for stedet hvor vi alle skulle spise morgenmad og aftensmad.

Til gengæld var der fremragende chilensk rødvin til lækker aftensmad; snacks og grillet lamme- og oksekød samt grønsager ( og dessert).

Vi nåede at samle cyklerne inden aftensmaden.

Hvis det bliver ved med at blæse så kommer vi ikke ud at cykle, men skal på hike i stedet.

03.03.19 Osornevulcanen. Dag 7.

Man skal ikke lade sig snyde af at guiden siger det bliver en kort dag. Det er bestemt ikke lig med en nem dag. Vi startede efter 30 min buskørsel med at cykle på grusvej. Det gik opad 10km med en svag stigning.

Så en lille pause, og derefter trækken med cyklen næsten 4 km for det blev mere stejlt og underlaget var en blanding af sand og større sten. På toppen var der pivkoldt og blæsende, så det var bare om at få noget tøj på og komme ned ad bjerget. De første km nedad var på et bart plateau med kompakt sand.

De næste 4 km løs dyb sand, hvor cyklen havde sit eget liv. Man må ikke bruge forbremsen for så vælter man. Man skulle finde sit eget spor. Vi holdt endnu en lille pause, hvor vi kunne nyde udsigten til Lago Todos Los Santos og Osornovulkanen. Derefter gik det hurtigt nedad 5km mere på singletrack i lidt sand og sten, men meget nemmere at manøvrere i.

Frokosten blev indtaget med udsigt til søen. Vi skulle pakke cyklerne sammen i dag for vi flyver fra Puerto Montt til Punta Arenas i morgen tidlig. Vi sluttede første del af turen gennem vulkanregionen af med et farvel-cocktailparty. Vores chauffør og den ene guide skal ikke med til Patagonien. Der vil ikke være dækning de næste 4 dage, så der kommer først en opdateringer når vi flyver tilbage til Santiago.

Frokost

02.03.19 Panguipulli track. Dag 6.

Hurra planerne blev heldigvis lavet om så vi slap for 1½ times vandring med cyklen på nakken. Vi lev transporteret op ad et stejlt stykke i skoven, og så skulle vi kun klarte lidt selv inden vi fræsede ned ad mini-trans andes sporet igen. Derefter gik det op, op, og op igen, hvor vi nåede et sted hvor vi kunne nyde udsigten.

Herfra skulle vi cykle en sektion af Trans-Andes- Enduro sporet. Superhurtigt spor med godt flow hele vejen. Klasse!!

Vi spiste frokost i det fri inden bussen blev pakket for derefter at køre ca 4 timer sydpå delvist ad “Pan-America highway” til vores nye hotel; Las Cascadas.Vores guide havde fået besked på at informere hotellet 3 dage i forvejen hvad vi gerne ville have til aftensmad. Det gjorde han så da vi var på vej derned. Til gengæld spiste vi kl 20!! Supergod mad.

Værelse med udsigt til kæmpesø.

Sidste stop før vi flyver til Patagonien.

01.03.19 Mocho-Chosuenco vulkantur. Dag 5.

Det havde regnet hele natten og da vi stod op væltede det stadig ned. Vi skulle have været afsted kl 10, men det blev udsat 1 time fordi det stadig regnede på toppen af bjerget/vulkanen. Jeg tog ikke med for gårsdagens pizza var gået lige i maven 🙁 🙁 og jeg har ikke sovet godt i 3 dage.

De kørte en ½time i bussen inden de fik en lang stejl opkørsel gennem skov til toppen af Mocho-Choshuenco nationalparken i 1800m højde. Derefter cyklede de videre på et plateau, hvor de kunne have nydt synes af vulkanerne; Choshuenco på 2415m, Quetrupillan på 2376m, Lanin på 3710m og naturligvis Villarrica på 2847m, hvis ikke lige det var fordi skyerne stadig hang lavt. Nedkørslen var igen løst dybt kattegrus. Juan serverede frokosten inden de igen cyklede opad. Herfra gik det nedad gennem dalen mellem vulkanerne Mocho og Choshuenco. De skulle over en hængebro som mindede meget om dem vi krydsede i New Zealand. De cyklede hele vejen tilbage til hotellet.

Hængebro, lukket for offentligheden.

28.02.19 Mini trans-Andes-challenge. Dag 4.

Vi skulle først afsted fra hotellet kl 10.15, hvor vi igen blev samlet op af vores gode chauffør, Juan. Vi kørte ca 20 min i bussen og så skulle vi selvfølgelig selv cykle længere opad gennem skov. Vi nåede til en udsigtsplatform, hvor der var en fantastisk udsigt ud over byen. Der er faktisk en lift her – som kan håndtere cyklerne.

Derefter skulle vi cykle et downhill spor som den ene af vores guider (Pancho) har været med til, at bygge og som er en del af trans-Andes-challenge. Superfedt og med godt flow. Vi cyklede ned til der hvor vi startede, for at blive transporteret op igen inden vi selv skulle træde i pedalerne igen. Derefter endnu et fedt stykke downhill inden vi fik frokost. Det kræver lige lidt tilvænning af spise til Chile-tider. Morgenmaden er tidligst kl. 08.30, en mellem-snack og så frokost omkring kl 16 – Aftensmaden kan man først få allertidligst kl 20.30.

Pancho har været med til, at starte en MTB-skole for byens børn i Huilo-Huilo. Han har fået sponsoreret 25 cykler og hjelme samt t-shirts til dem alle. 5 piger og 31 drenge i alderen 5-15 år bruger deres lørdag på at cykle efter de har fået morgenmad. Fedt initiativ.

Det har været en superfed dag.

Vi besluttede os for, at prøve et andet sted at spise end på hotellet. Vi fandt et sted som bar over med os da klokken kun var 20. En slags pizzaria uden menukort. Lidt svært når man ikke taler spansk. Det lykkedes os dog at bestille 2 pizzaer til 5 personer samt øl og sodavand.

27.02.19 Villarrica National Park. Dag 3.

Vi blev hentet på hotellet kl 9, og fik pakket bussen med al bagagen for vi skal bo på et andet hotel. Vi kørte 15km til Palguin Bajo for at starte dagens tur. Vi startede selvfølgelig med, at køre opad i Villarrica nationalparken. Jeg var heldigvis meget bedre kørende i dag end i går. Vi holdt en kort pause for at se Nothofagus alpina og Nothofagus oblicua træer, og Araucariatræer som kun findes i Chile, og kun over en bestemt højde. Sidstnævnte vokser ekstermt langsomt, ca 1cm om året. Frugterne/nødderne fra træerne må kun opsamles af det oprindelige folk, Mapuche. Inden vi nåede dertil skulle vi lige have cyklerne på nakken igen eller trække dem opad et stejlt stykke.

Første del af turen gik gennem skov indtil vi ramte Pichi Llancahue trail som førte op til en gletsjer, der er helt sort fordi den er dækket af støv og aske fra vulkanen Villarrica. Inden da skulle vi lige krydse noget smeltevand.

Dagens gulerod var et besøg i nogle termiske bade, som lå inde i en meget stor kløft. Der var 16 bade med forskellige temperaturer. For enden af kløften var der et vandfald af smeltevand, bbrrrr. Der var rigtig mange kolibrier omkring de varme bades frodige bevoksning.

Vi kørte ca 2 timer til vores nye hotel, Marina del Fuy, hvor vi spiste aftensmad da kl var 21.30. John og jeg havde bestilt pizza og da alle havde fået deres mad meddelte tjeneren at de desværre ikke kunne lave pizza! Helt ærligt! Ellers dejligt hotel, med de er hverken hurtige eller gode til at lave kaffe 🙁

26.02.19 Pucòn dag 2

rute og højdeprofil

Vi blev kørt ca 15 km ind i en nationalpark, hvor mange kommer for at holde picnic og se de smukke spor af det sidste vulkanudbrud. Smeltevand flyder ned langs lavaen. Vi krydsede en lille bro og så gik det ellers stille og roligt opad. Meget af det vi kørte på var igen “kattegrus” og større sten. Lige pludseligt blev det vildt stejlt og vi skulle have cyklerne på nakken 🙁 Det var godt nok hårdt, og jeg nåede kun halvvejs op. En af guiderne tog min cykel resten af stykket. Efter en km skulle vi krydse et lille vandfald. Det var heldigvis ikke så dybt, men 4 m bredt. Af med sko og sokker og op med cyklen igen, derefter sko og sokker på og på med cyklen endnu en gang 🙁 Så kom der endelig et stykke med godt flow inden vi nåede til skoven hvor vi fik en dejlig tur nedad. Vi nåede tilbage til udgangspunktet for at få en lille før-frokost snack. Vores chauffør ristede nogle pølser og varmede noget brød. Dagen bød på endnu en tur opad for derefter at følge en anden rute ned. Jeg valgte at blive tilbage for jeg var faktisk “brugt”. Da de andre kom tilbage var jeg glad for min beslutning for de havde gået meget både op og ned.

Kl 20 blev vi kørt ud til en familie, der vi ville vise os noget fra det oprindelige folk. Vi var først inde i hytten, hvor konen fortalte om selve hytten, og om nogle af deres traditioner. Så spillede hun 2 numre for at hylde naturen. Derefter inviterede manden os til at spille et holdspil, der mindede meget om floorball. Supersjovt.

traditionel aftensmad

Derefter havde vi fortjent aftensmaden. Her i Chile får man velvoksne portioner, også selvom man får en forret. Alt var hjemmelavet eller dyrket. Forretten friturekogte boller med honning og andet brød med salsa. Aftensmaden bød på sammenkogt oksekød og kylling samt kartofler og løg. Hun havde lavet en slags urtete også.

 

 

 

 

 

25.02.19 Pucòn vulkanregionen. Dag 1.

Så gik det løs for alvor.

Rute og højdekurve

Vi kørte ca 100km til Pucòn sydøst for en stor sø, Vallarrica. Det er også navnet på den vulcan som ligger ved byen, og som er en af verdens meste aktive vulkaner.

Villarrica

Hele området omkring Pucòn er landbrug, og er med til, at brødføde resten af landet. Byen er kendt for adventure turisme til både sommer og vinteraktiviteter. Der er ca 22.000 indbyggere, og byen ligger 270moh. Lige nu er der gang i byen for det er sidste uge af børnenes sommerferie. De fleste gæster er folk fra Santiago, der er i deres sommerhus.

Vi har været meget spændte på at møde de andre i gruppen. 1 ægtepar fra Colorado (Lisa og Pete), 1 mand fra Denver (Meike), et par kammerater fra Adelaide(Warren og Scotty), 1 kvinde fra London (Beth), og 1 kvinde fra Hawaii (Andrea). De er superfit; cykler meget og dyrker andre sportsgerne. Kun 2 har lejet cykler, Banshee . Ellers bliver der kørt på Yeti, Santa Cruz og Juliana -og vores Stevens selvfølgelig. Vi startede med at samle cyklerne og få frokost inden vi blev kørt et stykke op mod vulkanen inden vi selv skulle til, at træde i pedalerne. Vi skulle cykle 2 ture. Den første gik ned igennem skoven, hvor vi længere nede bjerget/vulkanen blev samlet op og transporteret lidt længere op igen. Vi skulle cykle ned ad vulkanen, der hvor den havde spyet lava. Det var noget værre møg at køre i. Virkelig løst kattegrus og fuld af større sten. Forhjulet graver sig ned hvis ikke man læner sig bagover. Længere nede kom der så noget lækkert singletrack igennem skoven. Dejligt flow og teknisk udfordrende. Man havde egentlig bygget sporet til, at køre et løb opad, men nu bliver det mest brugt til downhill. De fleste af os har været nede at ligge i dag, og jeg er blevet stemplet af min pedal 🙁 Vi sluttede turen i skoven af med et mini-øve-downhill spor, som var supersjovt. Da vi kom ud på asfalten opdagede jeg at mit gearkabel havde været en tur igennem mit forreste tandhjul, så jeg måtte køre de sidste par km i tungeste gear. Endnu en gang måtte John reparere min cykel ude i midten af ingenting. Vi havde heldigvis købt et ekstra kabel 🙂 Det tog ham 15 min så havde jeg mine gear tilbage. Fantastisk!!!

Vi spiste aftensmad kl 21 på en lokal restaurant.

24.02.19 Temuco

Endnu en turistdag. Selvom solen skinner er der kun 11°C, men vejrudsigten siger, at der bliver ca 21°C kl 18., men så er det jo godt man har pakket lidt forskelligt tøj i kufferten 😉

Måske sover de lokale længe om søndagen eller er i kirke for der var ikke et øje i byen da vi gik ud fra hotellet. Først kl 13 kom der gang i gaderne. Det var 50-50 hvor mange butikker der var åbne eller lukkede. Vi har bare gået rundt, og er ikke sønderligt begejstret for byen. Måske har vi været de forkerte steder eller fordi det er Søndag? Vi var inde et sted for, at få kaffe. Det er den værste cappuchino jeg nogensinde har fået – og jeg har fået mange kopper gennem tiden. Den var lavet på kloreret vand i en kobberkop og toppet med “flødeskum”. Føj for Puttgarden!!! 

23.02.19 Temuco

Så nåede vi til Temuco.

Byen har ca.300.000 indbyggere, og er hovedstad i regionen Araucania. Ligger 670km syd for Santiago og 360moh.

En Andesbjergtop gennem skyerne

Inden vi forlod hotellet i morges fik vi receptionen til at kontakte hotellet i Temuco for at arrangere afhentning i lufthavnen. Det var en 40 min lang køretur, og jeg er glad for at vi ikke skulle bøvle med offentlig transport. I lufthavnen havde vi fat i 5 forskellige medarbejdere som alle lavede overspringshandlinger fordi de  ikke kunne tale engelsk med os, og fordi de skulle vise os vejen til der hvor vores cykler skulle hen efter vi havde fået vores boarding pas. Det tog 1½time at tjekke ind.

Det er et rigtig dejligt hotel med et fancy badeværelse og en ok minibar 🙂

I morgen er sidste dag som byturist inden det hårde arbejde starter.