Mandag 03.10.22

Sidste dag i Kathmandu. Efter morgenmaden gik vi gennem Thamel igen for at gå videre til den gamle by, hvor vi ville se Durbar Square. Her er rigtig mange templer samlet på et sted. mange af bygningerne fik en ordentlig rusketur da der var et stor jordskælv i 2015. Nu står de med massiv afstivning., men hvis der kommer endnu et jordskælv er jeg bange for at det falder sammen.

Dyreofring ved tempel

Da vi var ved at forlade templerne var hovedet lige hugget af en ged. Blodet flød ud på gaden og dyret lå stadig og spjættede. Hovedet bliver brugt inde i templet på et “alter”, hvor man sætter et lys i panden sammen med en masse orange blomster.

Det var sjovt at gå i den gamle bydel. Der er tusindvis af bitte små forretninger på ca 6kvm. Man skal passe på med at købe Cashmere eller pashmina sådanne steder for en del af det er importeret fra Kina. Vi så også Abi sko med tre striber og New Snobbi i stedet for New Balance. Morsomt.

Slagteren står inde i sin butik på en lille platform med bare tæer mens det udskårne kød ligger lige ved siden af. Der er nogle trosretninger, som gerne må spise kød, men de må bare ikke selv slagte dyret. Andre butikker sælger bogstavelig talt alt muligt.

Vi gik tilbage til hotellet for at pakke og mødes med de sidste i gruppen. Et ægtepar fra USA, Mike og Tae, samt en amerikansk kvinde, Cate. Desuden blev vi introduceret til guiden Mandil. Han er supersej. Han har kørt “Mega Avalance” i Alpe de Huez 3 gange ( bl.a. i 2013 hvor min kære mand også deltog) og “Mountain of Hell” i Les Deux Alpes. Han har været guide på denne tur i 13 år, så mon ikke vi er i gode hænder. Desuden er der 3 andre guider med, hvilket er helt usædvanligt. Normalt er der 2 guider til 12 deltagere. Derudover er der 3 chauffører – så vi er et stort selskab. Vi kørte fra hotellet med cyklerne på en lille lastbil og vi andre i en minibus. Vi skulle køre til Nagarkot som ligger i 1900 moh, bananpalmerne ses alle vegne og der er masser af bregner. Det regnede voldsomt på noget af turen. Der er virkeligt frodigt og lækkert. Rart at komme væk fra Kathmandu´s smog og røgelse. Planten “Engletrompet” som er pivdyr i Danmark findes overalt her som kæmpestore buske 0g træer.

Da vi nåede frem til det nye hotel “Club Himlaya”, skulle der lige samles nogle cykler. 4 har lejet cykler mens resten har taget deres egne med.

Guiden holdt en halv times introduktion inden vi spiste aftensmad. Strømudfald er ikke ualmindelige i Nepal – og dem fik vi også en del af under middagen. Nepal er 100% selvforsynende med strøm fra vandkraftkværker, med vand fra bjergene og monsunregnen. Næste år er planen at de skal eksportere strøm til Indien.

I morgen går det løs. Så skal der cykles for første gang på denne tur.

Søndag 02.10.22

Vi er landet midt i en meget hellig tid; Dashain Festival 2079. Det er en lidt anden tidsregning end i vesten. Den løber fra nymåne til fuldmåne. Der er kørt ca 1.4 mill indbyggere ud af Kathmandu denne morgen grundet festivallen, så der var nærmest ingen trafik da vi skulle ud. Vi havde morgenmad sammen med 3 andre fra gruppen; Agne en litaursk kvinde bosiddende i Stokholm, Chris fra England og Henk fra Holland.Vi fik hotettet til at skaffe 2 taxier som skulle køre os til Boudhanath Stupa også kaldet Chintaamani, “Juvelen, der kan opfylde ønsker”. Man siger at stupaen er bygget direkte på resterne af selve Buddha og er derfor det mest hellige sted for budhisterne. Man skal huske at gå med uret rundt. En omgang kaldes en kora. Man kan se orange buer på kuplen og hvis man ser det ovenfra ligner det kronbladene på en lotusblomst. Det er Buddaa´s øjne der er malet på tårnet. Hans næse er formet som et spørgsmålstegn. Jo flere spørgsmål man stiller des bedre. Han har også det trejde øje malet i panden. Jeg blev velsignet af en “meget kendt budhistpræst”, og det gav jeg selvfølgelig nogle penge for. Det sjove er at jeg faldt i en rigtig turistfælde. de lokale køber pengesedler hvor der kun er tryk på den ene side som de så giver til præsten hvorimod jeg selvfølgelig havde givet ham rigtige penge – må jeg leve lykkeligt og længe 😉

Boudhnath Stupa

Derefter tog vi en taxi til Pashupatinath templet. Det var en kæmpe oplevelse. Her brænder man de døde. Liget bliver lagt på en masse brænde kun svøbt i et klæde. De pårørende går så rundt om afdøde oppe på platformen inden der bliver tændt op. Man starter altid med at tænde ild i munden på den døde da det er her man har taget det første åndedrag og det sidste. Det tager mellem 2-4timer at kremere en person. Asken bliver derefter skubbet ud i floden Gang som løber til Indien og ud i Ganges. De kremerer døgnet rundt alle dage. Man kunne tro at det var intimiderende for de pårørende at der står turister og glor på at deres kære bliver brændt men jo flere der ser på des større ære får de.

Tempelområdet er kæmpestort og der løber en del aber rundt. Folk giver dem desværre alt muligt at spise så de kan godt finde på at angribe besøgende. Det skulle så gå ud over mig. Jeg gik med en halvtom sodavand som en abe åbenbart ville have. Den angreb mig ud af det blå, men jeg nåede at afværge så den fik kun slået fingrene i min underarm uden at der gik hul. Vildt.

Dagens sidste tempel var Abetemplet eller Swayamblu Stupa. Det er Budhas øjne der er malet på Stupaen samt det tredje øje hvormed han kan se ind i sig selv. Toppen er bygget af 13 ringe, der symboliserer 13 niveauer af viden inden Nirvana.

Swayambhu Stupa

Der er ankommet 2 mere til gruppen, så vi alle skulle mødes på en lokal restaurant til aftensmad. Vi gik fra vores hotel og derhen. Ca 30 min i nærmest total mørke for der er ingen gadelygter. Jeg ville aldrig have fundet det sted alene. Det ligger i Thamel og oppe på 2.sal. De 2 nye er Craig og Kate, et yngre ægtepar fra England.

Lørdag 01.10.22

Det er altid spændende at flyve til forskellige steder ogopleve forskellige ting, natur og kultur. Man erfarer så også at reglerne for flyselskaberne er meget varierende. Denne gang måtte vi kun have 35kg med ialt. Cykel og cykeltaske med rygsæk, hjelm og sko vejer 29kg!

Man må heller ikke have yamyam/helligt vand med ombord og man skal blive siddende på sin plads selvom man vil bede. Til gengæld må man gerne tjekke sin jagtfalk ind 😀

Da vi steg ud af flyet var der ca 25 grader og lidt fugtigt. Det var et gedemarked at få et turistvisum. Vi stod i kø 3 forskellige steder før vi fik et visum til $30 for 15 dage. Det er første gang jeg har været ude for at man gerne ville modtage danske kroner. Vi kunne have givet 250kr for visum´et hvis vi altså havde kontanter med. Jeg er glad for at vi blev hentet i lufthaven og kørt til hotellet. Trafikken er kaotisk og de kører naturligvis i venstre side for at gøre det endnu mere spændende. Biler, små lastbiler, motorcykler, scootere og cykler snor sig om hinanden med gensidig respekt og uden brug af alt for meget dytteri og ingen f-finger.

Der kom lige et ordentligt regnskyl hen på eftermiddagen. Derefter gik vi en lille tur op ad gaden bare for at se på byen og mennesker. Vi skulle egentlig finde et sted hvor vi kunne veksle nogle penge. Kursen er 0.058 kr for 1 nepalesisk rupi ( 1kr=17,18rupi). Det er en lukket møntfod så vi kunne ikke veksle hjemmefra. Vi har for eksempel købt en kop cappuccino til 425 rupi og en lokalbrygget øl til 550 rupi.

Der ligger og går mange hunde rundt omkring de ser ikke alt for forhutlede ud og ingen af dem vi har set virker aggressive. De ligger også på vejen, men alle kører udenom.

Vi spiste aftensmad på hotellet tagrestaurant. Det var virkelig dejlig mad og skøn udsigt. Dejligt at sidde ude at spise i 23 graders varme.

Nepal

Denne tur er lige som turen til Yukon, Canada bestilt før pandemien – og ventet med spænding og en lille smule ængstelse.

Nepal er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande med ca 30 millioner indbyggere, hvor størstedelen lever af det de selv kan dyrke. Landet er næsten 3,5 gange større end Danmark, men kun 20% af jorden er dyrket. Til gengæld er det nok verden bedste trekking land. Og det eneste land med et trekantet flag. Landet ligger klemt inde mellem Kina mod nord og Indien mod øst, vest og syd. Landet er beliggende i Himalaya med 10 af verdens 16 højeste bjerge. Det nok mest berømte bjerg Mount Everest/Sagamantha på 8848m ligger på grænsen mellem Nepal og Kina. Vi kommer ikke i nærheden af Mt. Everest da vi skal mod nordvest op i Mustangregionen, men mon ikke vi får det at se alligevel? Under Corona nedlukningen kunne folk for første gang i mange mange år se Bjerget fordi der ikke var smog – skræmmende.

Selvom Nepal nok mest er kendt for alle de golde og kolde bjerge findes der faktisk også jungle og frodigt subtropisk lavland. Dyrelivet er lige så varieret som plantelivet.

Kathmandu er hovedstaden i Nepal og kaldes også Kantipur, De lykkeliges by. Der bor mindst 2 millioner mennesker. ikke alle gader hedder noget så man skal have en god hukommelse og retningssans. Byen med den mange budhistiske og hinduistiske templer og den omkringliggende dal er på UNESCO´s verdensarvliste.

Nepal var engang et kongerige men kronprinsen slog hele familien ihjel og begik derefter selvmord i 2001. Han måtte vistnok ikke gifte sig med kæresten. Nu er det en føderal demokratisk republik.

Reykjavik

Island ligger mellem Ishavet og Nordatlanten med ca 365.000 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen bor i hovedstaden Reykjavik. Ud over hovedøen findes der også ca. 30 mindre øer som også hører til Island. Island blev selvstændig republik i 17.o6.1944. Selvom Island blev kristent i år 1000, tror de stadig på elver, feer og trolde mm.

Island er geotermisk og vulkansk. Ligger på grænsen mellem den nordamerikanske og eurasiske tektoniske plade, der flytter sig fra hinanden med 2cm om året. Kystlinjen er 4970km lang. Der er nærmest ingen træer eller skove, dels fordi vikingerne byggede både af de store træer, huggede til brænde dels fordi vikingerne introducerede får som æder alt. En stående joke er; “Hvad gør man hvis man farer vildt i skoven? Man rejser sig op!”😂

Vi havde valgt en ny bustur som erstatning for den aflyste; “Golden circle Classic” ( den mest befærdede turistrute). Man kører rundt om en nationalpark, oprettet i 1928, og ser forskellige naturfænomener. Jeg er normalt imod sådan et koncept hvor man på ren kinesermanér hopper ud af bussen tager de obligatoriske billeder, hopper ind i bussen og kører videre til næste seværdighed. MEN det er praktisk når man ikke har så meget tid, og ikke selv har bil.

Dagens første stop var Pingvillir, 45 km øst for Reykjavik. Her findes et af verdens første folkeforsamlinger, parlament. Det blev grundlagt i år 930. Navnet Pingvillir betyder; Tingslette.

Derefter kørte vi ud til de berømte gejsere som findes grundet voldsom geotermisk aktivitet i undergrunden. I 196o´erne var den store gejser, “Geysir” i dalen Haukadalur aktiv, og i sin iver på at gøre dens udbrud mere regelmæssig hældte man sulfor i den. Sjovt nok blev den ødelagt, så nu må de nøjes med en mindre gejser, “Strokkur” der “kun” giver en 10-15m dampsøjle, men til gengæld hvert 5-10 min.

Sidste punkt på turen var det berømte vandfald “Gullfoss”. Det er floden Hvitá, der løber igennem vandfaldet. Vandet kommer fra gletsjeren Langjõkull 40 km længere væk.

Der findes mange andre og større vandfald end dette på øen.

Man ville have lavet dette vandfald til et elektricitetstværk, men en lokal kvinde truede med at begå selvmord i vandfaldet hvis det blev en realitet. I 1979 blev vandfaldet så fredet.

Vi fik kørt ca 290 km i dag, og har set mange smukke steder. Man er ikke i tvivl om at Island lever af turisme. Der ligger en souvenirbutik og et cafeteria med vammel lugt af friture ved hvert et lille udkigspunkt – og det bliver sgu lidt anstrengende at de maximerer udbyttet på naturen i den grad.

Ferien er ved at være slut. Det har været en fantastisk tur. Vi flyver hjem i morgen, lørdag.

Vancouver – Keflavik

Dagen gik med at rejse. Fra hotellet som lå i selve lufthavnen. Indtjekke bagage, og få cykeltaskerne undersøgt for narko inden de kunne afleveres. Så igennem sikkerhedskontrollen og så vente på at kunne gå ombord.

Vi fik en mail om at vores arrangerede bustur om 2 dage med efterfølgende hvalsafari var aflyst. Det var virkeligt nedslående for vi kunne godt have nået en hvalsafari i Vancouver, men gjorde det jo ikke for vi troede vi havde en aftale. Vi skyndte os at bestille en anden hvaltur, som skulle være den dag vi landede i Island.

Tid er et underligt fænomen. Vi skulle flyve fra Vancouver kl. 15.35. Flyvetiden var 6.5 timer, men vi landede i Island kl. 06.10. Det er lige til at blive forvirret over. Ingen af os kunne sove, så vi var lidt skeløjede da vi kom til hotellet i Reykjavik. Værelset var desværre ikke klart, så vi hang i receptionen fra kl. 08 til 12.30, før vi blev hentet til hvalsafari.

Det var et stort skib vi skulle ud på havet med. Der solskin og var nærmest vindstille. Vi sejlede næsten en time før ryggen af den første hval kunne ses – og det var det eneste jeg fik øje på, på denne tur. Der var 3 andre kæmpestore skibe samt 3 RIB speedbåde, der kommunikerede med hinanden om hvor hvalerne var. Det lignede sgu mere et forfølgelsesløb end noget andet. Jeg må indrømme, jeg har det lidt ambivalent med den slags aktiviteter. Det kan godt være vi var på et stort skib, der ikke manøvrerer hurtigt, men larmen i vandet fra propellerne er der jo.

Ifølge kaptajnen så vi noget så sjældent som en finhval og hendes kalv, mange delfiner og pukkelhval samt blås.

Jeg gør det aldrig igen. Så vil jeg hellere nyde billederne fra BBC.

Dag 8, Vancouver

Så var det sidste dag i Vancouver. I morgen går med at flyve til Island, hvor vi lander d.14/7-22. Vi flyver mod tiden så jeg håber ikke vi får alt for meget jetlag??

I dag ville vi se Millinium porten og Dr Sun Yat-Sen Classical Chinese Garden.

Haven skulle være den første autentiske kinesiske have udenfor Kina. Den er opbygget med Yin-Yang som tema; lys-mørke, solidt-tomt, hårdt-blødt osv. Haven blev bygget med specielt importerede byggematerialer som et kinesisk-canadisk samarbejde. Sun Yat-Sen (1866-1925) var revolutionær og havde stor indflydelse på dannelsen af republikken Kina.

Derefter gik vi ned til Yaletown, der er gået fra at være et indutrikvarter til et hipsterkvarter via byfornyelse med mange restauranter, markeder, Seawall walkway og Roundhouse-museet der huser et kæmpe lokomotiv fra 1886. Vi satte os ned til vandkanten for at se på mennesker. Vi så denne lille sjove sø-bus.

Dag 7, Vancouver

Dagen i dag er i bogstavligste forstand gået med at gå. Vi tog igen metroen til downtown for at gå Stanley Park rundt. Parken er en halvø, der ligger i den nordlige del af Vancouver, og bliver kaldt byen´s grønne åndehul på 400 hektarer. Der er ca 9 km rundt, og der er masser af muligheder for at gå ind i selve parken. Parken åbnede officielt i 1888. Der er også et lille akvarium i parken.

Der var utrolig lavvande da vi begyndte at gå, men efterhånden steg vandstanden ret kraftigt. Fuglene havde bestemte måder at finde føde på. Det var sjovt at se på.

Parken har sin egen lille havfrue som de kalder “Girl in wetsuit”.

Vi lavede en lille afstikker fra Seawall-ruten ind til Beaver Lake i et naivt håb om at se bævere. Det gjorde vi naturligvis ikke, men det var en smuk tur rundt om søen alligevel.

Videre ude på turen rundt kommer man forbi “Siwash Rock”. ca 32 million år gammel rock outcropping (har ikke et dansk ord). Ifølge en Squamish First Nation legende er stenen en transformeret mand – en belønning for uselviskhed. I dag vokser der 3 små træer på toppen af stenen. I baggrunden er der mange skibe der er ved at sejle ud i Stillehavet.

Vi gik lidt på tværs igennem parken da vi var ved at være trætte af at gå langs vandet. Vi ville gerne se Rosenhaven.

Fødderne er helt slidt, men det har været en dejlig dag.

Dag 6, Vancouver

Så er der dømt storbyferie. Vi stod lidt sent op, fik morgenmad og tog metroen til den sidste station. Man ender på Waterfront station og det er nærmest lige ned i haven. Her ligger der 3 store krydstogtskibe. Der er lidt ballade omkring disse skibe for flere canadiske aktivister mener at de bruger de canadiske kyster som toilet. Ifølge loven må de nemlig tømme skibene et stykke fra kysten, men de kommer jo med vinden ind 💩🤢.

Coal Harbour er Vancouver´s mest prestigefyldte nabolag.De hvide sejl i baggrunden er “Canada Place”. Det er designet så det ligner et skib, og bygget i 1986 som del af Expo 86. Nedenunder ligger Pan Pacific Hotel samt Vancouver Trade and Convention Centre.

Vi havde købt billet til en “Hop on – hop off” bus, som lige kunne tage os rundt i byen til de mest interessante steder.

Der er rigtig meget beton og glas i Vancouver, men der ligger også små huse klemt inde imellen alle disse høje huse

Det minder lidt om det lille hus i animationsfilmen “Up”.

Man ser desværre også mange stakkels mennesker der er afhængige af hvad-ved-jeg som dingler rundt i gaderne.

Vi gik ind på et lokalt ølbryggeri for at få aftensmad. Vi troede det var et lille sted, men indenfor var det gigantisk.

Dag 5, Whitehorse-Vancouver

I dag skulle vi alle forlade hytten. Det er altid med blandede følelser at stoppe en gruppeferie. Det er fedt vi er færdige med at cykle, men det er også lidt vemodigt at forlade gruppen. Vi skal flyve tilbage til Vancouver mens de andre flyver hjemad.

Vi skulle først flyve fra Whitehorse kl 16.45, så vi tilbragte et par timer med det amerikanske par. Det er så fedt at møde nye mennesker som så ovenikøbet kan ændre ens fordomme. Jeg er ikke så vild med amerika, men disse 2 personer har heldigvis 😉 vist mig at ikke alle amerikanere er fede, dumme eller ligeglade med miljøet, ( som sagt har jeg fordomme😉).

Vi fik først kaffe og gik så en tur i byen. Vi var forbi et glaspusteri, hvor denne lille drage også boede.

Vi gik videre og så en lille ræv og et flot First Nations vægmaleri af en laks.

Vi var tilbage i Vancouver kl. 19.15, men vores bagage blev først udleveret kl. 20. Heldigvis var begge cykler med. Dog har vi ikke åbnet taskerne, så vi ved ikke hvilken tilstand de er i.