New Zealand Big Tour 4-15 februar 2017, Nordøen


Nu er tiden endelig kommet, hvor vi skal afsted på vores drømmerejse. Turen går til New Zealand,  NZ . Vi har talt om det i 20 år,  og på torsdag flyver vi. Det bliver så vildt og fantastisk – og nok også hårdt 😉 21 dage på MTB med 3 indlagte fridage.

Der er arrangeret pasning af hus og katte,  så ingen er alene hjemme på noget tidspunkt.

Lidt info om NZ;  En stat med ca 4.5 mill indbyggere og ca 25 mill får,  der hører til Common Wealth,  hvor den engelske dronning Elisabeth II er overhoved,  og en folkevalgt premierminister. Landet består af 2 store øer samt nogle småøer. Nordøen og sydøen er delt af havet ( ca. 3½t færgeoverfart).  Landet er ca. 1600 km langt. Hovedstaden hedder Wellington, og ligger sydøst på Nordøen. Nærmeste nabo er Australien ca. 2000 km væk.

Grundet den hvide mandˋs indtrængen til NZ er der mange invasive arter – både dyr og planter som man prøver,  at bekæmpe så det vilde og mangfoldige fugleliv kan forblive. Man skyder pungrotter,  kaniner,  vildsvin mm.

0402 Lørdag

Endelig landede vi i Auckland.  Det har været en lang tur.  vi lagde ud med 1 times forsinkelse i Kastrup,  og var over 2 timer forsinket da vi nåede Dubai.  Det er den største lufthavn jeg nogensinde har set.  Lufthavnen har sit eget metrotog. Vi fik kun sovet i 3½ time 🙁 på hotellet.

I New Zealand er man meget strikse med hensyn til importerede fødevarer etc.  vi skulle pakke cyklerne ud så de kunne se,  at der ikke var medbragt fremmed jord og dermed eventuelle mikroorganismer eller frø.  Godt,  at John havde været så omhyggelig med rengøringen hjemmefra.  Jeg havde ikke skænket det en tanke.

 

Solopgangen set fra flykameraet var meget smuk. Da vi landede kl. 11.05 lokal tid var temperaturen 21°C og himlen var klar.

 

 

 

I lufthavnen stod denne skulptur af Dværgenes Konge for “Ringenes Herre”. Det er det tætteste vi kommer “Herredet” – i denne omgang.

 

I morgen går det løs.  Så starter den store cykeltur. Vi bliver hentet af guiden, og så kører vi til Rotorua. Byen ligger i et rekreativt område med termiske bade,  og mange MTB muligheder.  De fleste steder i New Zealand har navn efter Maori-folket,  som er det oprindelige folk.

0502 søndag.

Vi blev hentet af Steve som skal være vores guide på turen.  Meget venlig mand på omkring 60+. Vi tænker begge, at ham kan vi sagtens følge med, haha.

Turen til Rotorua tog 3 timer og, som man kan se kom vi tættere på Hobbitton end jeg troede.

Ved ankomsten var der 30ºC. Godt vi har købt faktor 50+ solcreme. Vi skulle køre en tur i Redwoodskoven. En skov der oprindeligt blev beplantet i 1899 med mange forskellige typer træ, for at teste hvilke, der voksede hurtigst til brug for tømmerindustrien.  Der var også mange bregner,  kaldet silver ferns, som er en national plante, med 2,5m lange blade. Det lignede palmer. 

Sporene og nogle af sektionerne har forskellige navne ligesom i DK. Vi har bl.a kørt på nice road, sweet&sour og be rud not to. De har lavet et 100km race i denne skov, kun på single track, og kun det samme spor 1 gang, kaldet Whaka100.

I morgen kører vi videre til Minginui,  for at køre i oprindelig regnskov med naturlige spor.

0602 Mandag

Efter en times bilkørsel nåede vi længere sydpå til Minginui, Moerangi trails. Her skal vi bo på en slags B&B, et sted, hvor vi selv laver morgenmad,  men kan købe aftensmad.  I aften skal vi spise privat hos værtsparret, hvor konen er kiwi. Vi skal have vildsvin. Det smagte ikke så godt mest på grund af måden hvorpå svinet er fanget.  Man jager det i skoven med specielle hunderacer.  Hundene får en gps-dims på så jægeren kan finde hunden når den har fundet vildsvinene.  Vores vært har fire hunde;  2 stod i 2m lange kæder mens de 2  andre sad i hver deres bur,  på 2x 1m 🙁 🙁 De kommer kun ud når de skal på jagt.

Det var en fantastisk tur på Whirinaki forest MTB track i pragtfuld natur. Regnskov med de store bregner og meget frodigt.

I morgen kører vi til Kinloch via Taupo for, at køre Rainbow Mountain track.

0702 Tirsdag

Køreturen til Rainbow Mountain Track gik gennem fældet skov,  som nu er omlagt til stordrift af kvæg.  De går ude på græs hele året. Der er flest køer på Nordøen,  og flest får på Sydøen qua det bjergrige terræn. jeg bliver dog nødt til,  at sige at der ikke mangler bjerge på Nordøen,  hvor vi er nu 😉

De første 200m af sporet var okay, så det var bare om at trampe i pedalerne. Det gik stejlt opad derefter, ca 25%, så vi måtte af cyklerne for, at trække. vi holdt en lille pause så vi kunne nyde udsigten – og få pulsen ned igen.

Nedkørslen var superfed single track med drops og snævre sving 🙂 Noget mere stejlt end andet. Hele denne nedkørsel var anstrengelserne værd. Vi fik dyppet tæerne i en af de varme kilder, som er en del af de termiske områder, og spiste sandwich i skyggen inden vi kørte videre til Taupo-søen.  En kæmpestor sø, som udspringer fra en flod, Waikato River, der strækker sig ca  100 km op til Auckland,  med et tilhørende vandfald,  Haku Water Falls som går fra at være 100m bred og 4m dyb til kun 15m bred og over 10m dyb.

Vi cykler nordpå langs floden på Waikato River track ind i noget andet lækker skov. Desværre er der også meget her,  der går opad, men det er stadig single track og der er ca 33ºC nu. Lidt af en omvæltning fra danske vejrforhold.

Vi skal bo i et sommerhus.  Det er superfedt og meget moderne,  meget nordisk og meget langt fra det Hill Billy sted vi var i går.  Vi skal være her 2 overnatninger.  I morgen kører vi en lokal tur.

0802 Onsdag

Det regnede en del i nat så vi tog det stille og roligt fra morgenstunden, eftersom vi skulle køre en lokal tur, Kinloch headland loop. Meget af underlaget vi kører på og har kørt på er pimpsten fra vulkansk aktivitet eller nedfaldne blade, så det tørrer hurtigt. Taupo-søen er faktisk et vulkankrater, skabt for ca 26.500 år siden. Den dækker et areal på 616 kvadratkm, og er 46 km lang. Sporet er gammel regnskov bygget af frivillige med stor respekt for skoven. Man skal lige vænne sig til, at der må køres i begge retninger på sporet, hvilket kan være lidt svært når man kommer rundt om hjørnet med god fart.

Selvom vildtsvin er uønskede var det alligevel sjovt, at se 3 sorte grislinger komme farende ud af skoven. Det er svært, at se på billedet, men de løber foran John.

Vi så ikke ret mange mennesker ud over disse 4.

I morgen skal vi på Timber Trail . Vi skal bo ude i midten af ingenting, så der er nok ingen dækning.

0902 Torsdag

Vi forlod Kinloch, og kørte 1½time, hvoraf det meste foregik på grusvej, for at mødes med en gut, der skulle tage sig af vores bagage og bil+trailer. Det skulle umiddelbart være en kort dag med ca 40 km til vores overnatning. Turen starter i fantastisk regnskov, men det går kun en vej – og det er opad de næste 14 km. Hårdt og alligevel fantastisk pga skoven. Pampasgræs og skærmliljer anses for at være ukrudt hernede, mens vi betaler i dyre domme for at få dem i haven. Vi drejer fra selve sporet og cykler yderligere 6 km for at komme ind til “Black Fern Lodge” hvor vi skal lave mad og overnatte. Stedet er næsten et studie i sig selv. Det er kitsch hele vejen igennem. Der hvor vi skal sove var der i gamle gamle dage smedje mens der i gamle dage var fåreklipperskur. Nu er det så overnatningsmulighed for vandrere og MTB´ ere.

Disse 3 indfødte MTB-venner på 60+ sov også i hytten, og de var meget underholdende. Vi fik diskuteret emner som spildevand, laktosefri mælk og Brexit. De fortalte en historie om, at man i 1960-erne stadig rejste sig op når man var i biografen fordi de spillede “God save the Queen” før filmen startede.

1002 Fredag

Det regnede en del om natten så det var lidt spændende at se om sporet var fuldstændig mudret eller ej. Selvom solen skinnede var det koldt fra morgenstunden. Turens knap 700 højdemeter var spredt godt ud på de 57 km, så det var meget overkommeligt, med mange lange skønne  nedkørsler 🙂

Vi skal over 5 hængebroer hvoraf den længste strækker sig over 141m, og 100m ned til kløften. Den er delvis blevet bygget vha helikopter.

Fantastisk tur.

Bil+trailer står parkeret som aftalt og vi kører 1½ time til overnatningsstedet i Ohakune. Et skisportssted. Mega usselt sted. Området er pt i lavsæson fordi der ikke er meget sne på bjergene. På trods af det, er det fuldstændig overpris for dette nussede sted 🙁 🙁 🙁

Lørdag er hviledag, og søndag går det løs på Bridge to Nowhere

 

1202 Søndag

I dag har været meget lærerig og flot. “Bridge to Nowhere” er en sørgelig side af den newzealandske historie. I 1917 efter 1. verdenskrig gav staten de tilbageværende soldater og deres familier noget jord som de kunne bruge til landbrug. Det viste sig nærmest umuligt, at kunne dyrke noget som helst så de sidste indbyggere blev tvunget ud derfra med 250£ i kompensation. Der står stadig mange skilte med familienavne på  jordlodderne, og vi så den sidste stadig opretstående skorsten. Broen går over Mangapuruafloden i Whanganui nationalparken.

Det var blæst vældigt meget op i løbet af natten så vi var noget spændte på om turen blev til noget, men Steve var meget afslappet. En af Steve´s cykelklubvenner var kommet om fredagen for at cykle med.

For overhovedet, at komme til broen blev vi samlet op af en shuttle bus og kørt 1 time ind i landet ad grusvej. Lige inden vi skulle afsted spændte jeg min cykelhjelm. Gggrrrr justeringshjulet gik i stykker og bussen kørte snart. John fik fikset den okay så vi kunne komme ud af døren. Han fik fikset hjelmen i bussen 🙂 I bussen sad tilfældigvis 2 svenskere som vi også havde mødt på Timber Trail. Den første del af cykelturen var på 4WD grusvej. Der kom en del jægerne forbi os på quadbikes med et vildsvin på nakken.

Det havde ikke taget så lang tid som antaget, at cykle turen så vi måtte vente næsten 2 timer på den bestilte jetboat. I mellemtiden blev vi underholdt af 2 XC cykelvenner, der snakkede som var de betalt for det. De havde naturligvis campingblus med, så der blev lige serveret kaffe i ventetiden. Kanon 🙂 Der var små 3km fra broen til floden, hvor vi blev samlet op af en jetboat og sejlet 32km tilbage ad floden. Supersjovt. Herefter den sidste del af turen tilbage i shuttlebussen. Fed dag.

1302 Mandag

I dag er rejse/hviledag. vi skal køre ned til en forstad til Wellington kaldet Raumati, hvor Steve og hans kone bor. Vi skal faktisk bo i deres gæsteværelser i kælderen. Der er ½km til stranden og 3km til bjergene. Dejlig placering.

Det blæste for vildt og der kom  støvregn så vi undlod at cykle en tur inden vi kørte. Mit knæ er desværre heller ikke samarbejdsvillig 🙁 🙁

1402 Tirsdag

John og Steve cyklede en lokal tur i Kapitiområdet uden mig fordi mit knæ stadig er hævet, snøft snøft. Ud for kysten ligger øen Kapiti, som er et fuglereservat, hvor man bl.a. kan se den berømte Kiwi-fugl. En fugl der ikke kan flyve og primært kommer ud af busken om natten.

Vi blev inviteret til middag hos Steve og hans kone. Det var meget hyggeligt.

1502 Onsdag

John og Steve måtte igen i dag køre en tur uden mig. De fik dog følgeskab af en af Steve´s mtb-venner. De cyklede op til et af Wellingtons vartegn, som er en vindmølle.

Man har indhegnet et stort område på bjerget for, at beskytte fugle, der lægger æg på jorden og andre oprindelige arter mod importerede og uønskede (rov-)dyr. Det har taget 2 år og en masse penge, at fjerne de uønskede dyr. Det er lykkedes med stor succes og man overvejer, at gøre det andre steder også.

Mens de cyklede brugte jeg  tiden på, at slendre rundt på havnefronten i Wellington 🙂 Tro det eller lad være;  jeg har kun brugt penge på kaffe ( eller fordi jeg ikke har plads i kufferten) ; -)

 

 

4 meninger om “New Zealand Big Tour 4-15 februar 2017, Nordøen”

  1. Hej Anette
    Det ser super fedt ud. Jeg håber, I nyder jeres tur. Hvordan går det mon med knæet?
    Rigtig god fortsat fornøjelse 🙂

    1. Hej Karina.
      Det er superfedt – så anderledes. vi kører i regnskov! Jeg kan desværre mærke knæet i dag, men så er det jo godt jeg har masser af ipren med. Håber ikke I er ved at sne inde 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.