Dag 3 Yukon

Lækker morgenmad kl. 08.30, og pakket bus kl. 09.45. Det er knap så varmt i dag.Jeg troede at det var dis som lå højt oppe og dækkede for solen, men det er faktisk røg fra skovbrande i Alaska. Lige nu er der også registreret 81 skovbrande i Yukon (som jo er et kæmpe territorie). Det amerikanske par fik endelig leveret deres cykler i går aftes meget sent. De var mere heldige med håndteringen af deres cykler end os.

Vi kørte til Carcross som ligger lidt tættere på vores sted end Whitehorse. Vi blev fragtet et stykke op ad bjerget i bussen før vi blev sat af. Så skulle vi selv til, at træde i pedalerne😰

Det var noget teknisk i dag, men der var heldigvis også mange steder med flow i sporet. Mange ville gerne i vandet efter strabasserne, så de hoppede i søen da vi nåede tilbage til Carcross.

Alle er trætte og nogle har slået et par kolbøtter med cyklen. Igen fik vi dejlig snacks og 2 retters menu. Maden er superlækker og meget grøn, og nogle af mændene synes vist der er for lidt kød 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.