Begejstring smitter

For 1½ måned siden fik jeg solgt min “gamle” MTB til en veninde. Dog under den forudsætning at vi cyklede i “hendes” skov, så hun var på hjemmebane, og så hun ikke bagefter kunne sige, at jeg havde solgt hende noget skrald.

Min mand og jeg havde flere gange talt begejstret om hvor superfedt det er at køre MTB, og hvor skønt det er at have en hobby/passion sammen. Vores venner har også fulgt med på Bloggen når vi har været ude at rejse.

Min venindes mand har kategorisk sagt fra – nok mest fordi han ved det måske ville ryge ud af en tangent, for man skal jo ikke gå ned på udstyr 😉

Min veninde har dog dårligt nok haft mulighed for, at komme i skoven for – som forventet- har hendes mand været ude, at cykle 3 gange om ugen, fnis. Dette har så affødt en investering i endnu en MTB – fantastisk!!!

Den skulle naturligvis prøvekøres i dag – af min veninde 😉 Hun er solgt. Hun synes den er endnu bedre end den hun lige har købt af mig – ærgerligt ærgerligt!! Det er en superfed cykel, og den “gamle” er også en god cykel. De kan bare noget forskelligt.

Vejret var jo med os, og vi tog ud til Davinde-Tarup igen for det er bare et skønt område.

En fantastisk dag med humøret i top og begejstringen lysende ud af min veninde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.